Under middagen morer vi os meget over delvis fælles minder fra Kasper og Andreas’ barndom og skoletid. Diskussionen går dog over i en debat mellem Andreas og Kasper om miljøbeviser og handel med samme. Eller er miljøbeviser den rigtige fremgangsmåde? Er miljøafgifter ikke bedre? Diskussionen fortsætter i bilen på vej hjem.

Hjemme i villaen holder vi rigtig jul. De få gaver placeres om det lille kunstige juletræ foran pejsen. Vi finder det ikke rigtigt at synge men deler gaver ud mens vi nyder et glas rødvin. Gaverne gør lykke. Vores fælles tur er jo også hovedgaven, så øvrige gaver er mest symbolske. Kasper giver dog Andreas og Trine en tur til New York. En meget generøs gave som gør indtryk. Ellers er det bøger, Cd’er, pelshue og taske der står på gaveprogrammet.

Efter gaveuddelingen er det familiehygge med Mensa Quiz og dagbog. Måske bliver det også til lidt kortspil.

Dagen begynder lidt sent. Kl. blev 03.20 inden vi kom i seng efter et godt spil whist. Kasper lagde godt ud, men det var Kurt der trak det længste strå og vandt (stort). Jeg står først op ved 9 tiden, derefter Andreas, Lis og sidst Kasper. Kort efter går jeg i seng for at få en lur på en god time.

Formiddagen går med hygge med morgenmad på terrassen og ved poolen. Efter min formiddagslur læser jeg lidt i bogen om Sydafrika og jeg går ind imellem i vandet. Den øvrige familie følger samme læst, hver med sin lekture. Vi bliver enige om, at dagen (1. juledag, som også er en stor helligdag i Sydafrika) er velegnet til et besøg på Tafelbjerget (Table Mountain).

Ved 3 tiden går vi ned til stranden og promenerer lidt inden vi tager en taxi til Cable Car Station. Vejret er klart med få skyer, men det er lidt blæsende. Jo højere vi kommer op jo flottere bliver udsigten, Helt oppe på tableauet er det klart men ret køligt fordi der er en særdeles frisk vind. Udsigten er virkelig i verdensklasse. Dels sydpå ned til Cape Point og dels ud over strandbugten og byen. Vi kan se ud over hele Cape Town og ned over Camps Bay. Jeg er sikker på at vi også kan se vores pool.

Den flotte udsigt ned over Cape Town indrammes af Devils Peak til højre og Lions Head samt Signal Hill til venstre. Heroppefra får Lions Head en klarere betydning. Ikke alene ligner bjerget et løvehoved når man ser det nedefra og udefra havet. Oppe fra Taffelbjerget kan man se at Lions Head og Signal Hill med Lions Rump rent faktisk udgør de respektive ender af en bjergformation som ligner en liggende løve.

Tilbage i villaen hviler vi os lidt og aftaler morgendagen med vores bureau. Vi vil til Stellenbosch for at se byen og området. Vi planlægger frokost og vinsmagning og engagerer vores guide fra turen til Cape Point. Vi bestiller også bord på "Blues" til om aftenen. Det bliver forholdsvis tidligt idet der kun er et bord fra kl. 19 til 21.15. Under middagen diskuteres igen vigtigte aspekter af livet. Dagens hovedemne er tobaksreklamer eller rettere advarsler mod rygning med eller uden billeder. Jeg må indrømme at jeg formentlig er ved at blive gammel. Jeg har ikke længere lysten/behovet for at blande mig afgørende.

Ungerne vakler lidt mellem barbesøg og kortspil. De ender med at beslutte sig for kortene og går med de gamle hjem.

Vi spillede et par timers kort i går aftes. Jeg vandt igen – til Kaspers store fortrydelse. Vejret er kanon her til morgen. Sol fra en sky……. Guiden henter os kl. 9.15 og kører os først til Waterfront, hvor vi provianterer. Jeg køber en safariskjorte og noget olie mod moskitos. Kasper køber en jakke og Andreas dels bukser og dels en cap. Vi køber også drikkelse og får en kop kaffe.

Derefter går turen østpå mod Stellenbosch. Det er varmt men bilen har heldigvis et godt klimaanlæg. Landskabet er åbent og temmelig flat med bjerge i horisonten. Det er et frugtbart landskab hvor der dyrkes forskellige grøntsager og frugt. Efterhånden bliver afgrøderne mere og mere domineret af vinmarker. Det er højsommer og man kan se at det er længe siden at der er kommet regn. Guiden fortæller at der her et stykke inde i landet let kan blive over 40 grader om sommeren mod godt 30 grader i Cape Town ude ved kysten. Når det ikke bliver varmere skyldes det alene den fremherskende sydøstenvind. Hvis den ikke køler ned ville det blive lige så stegende hedt som i Indien.

Det er også et dovent landskab. Dette indtryk forstærkes af de mange afrikanere der hænger ved vejkryds eller sider ved vejkanten. Turen giver også et godt indtryk af Sydafrikas kontraster. Vi kommer fra den rige hvide del af Cape Town og bevæger os igennem middelklasseområder med mange farvede indbyggere, herunder hvide som sorte. Vi kommer også forbi egentlige skurbyer udelukkende beboet af sorte afrikanere. Omkring de store farme og vingårde er der også klynger af mindre men forholdsvis rimelige landarbejderboliger.

Vi nærmer os Paarl og kan på lang afstand se Paarl Rocks. Eller rettere de andre kan for jeg forveksler klipperne med en bjergtinde. I nærheden besøger vi Somonsvlei, en stor moderne vingård, hvor Lis, Andreas og jeg smager vin. Jeg falder for deres Merlot, som jeg finder fyldig og afrundet med en god frugtsmag. Den koster knap 40 Rand pr. flaske. Man kan få flaskerne sendt hjem. Tillægsprisen alt inklusive ved dør til dør levering er næsten 700 Rand for 12 flasker og knap 280 Rand ved levering til Kastrup Lufthavn. Jeg opgiver købet på grund af forsendelsesomkostningerne. Til gengæld finder jeg ud af at de eksporterer til Danmark og at deres vin kan købes i Fakta og Dansk Supermarked. Importøren er Tucan Vinimport i Nyhavn 20. De har de fleste af firmaets vine men desværre ikke den Merlot som jeg er faldet mest for.

Efter vinsmagningen får jeg et rimeligt (håber jeg) billede af Paarl Rocks og vi kører ud til en anden farm med vin, ost og frugtavl. Her smager vi ost. Jeg køber en fast gedeost ved navn St. Michael. Farmen har en del pjuskede påfugle. Der er flere eksemplarer men de er ikke så flotte som de to vi har hjemme ved Brøndsalen.

Herefter kører vi til Boschendal, der er en stor gammel vingård med en imponerende flot hovedbygning med restaurant og en picnic park. Gården reklamerer med at den er stedet hvor de franske huguenotter først dyrkede vin. Her smager vi også vin. Det foregår udendørs under skyggen af et blandt flere egetræer. De har næste ikke røde vine. Kun 4 hvoraf 2 er udsolgt. Dem der ikke er udsolgt er efter min mening ringe. Til gengæld har de en række fine hvidvine og en god dessertvin. Vi køber to flasker Chardonnay Reserve 1999 til 46,14 R pr. flaske og en ½ flaske Vin D’Or 1998 dessertvin til 39,54 R.

Turen fortsætter til Franschoek, en charmerende lille landsby med velholdte huse med butikker og små spisesteder. I en lille sidegade til hovedgaden er der bestilt bord til os på en traditionel afrikansk restaurant. Vi nyder maden udendørs i skyggen af et stort træ. Som sædvanlig vælger vi meget forskellig. Jeg får en fremragende "garden salad" og bagefter en velstegt og velanrettet antilopesteak. Det er første gang jeg spiser "springbok". Den er fast i kødet og smager lidt hen efter rådyr uden af være så mørk i kødet men mere fast. Også her bliver en del af tiden brugt til en essentiel diskussion mellem Andreas og Kasper. Dagens tema er hvorvidt idræt i skolen skal være obligatorisk eller frivilligt.

Udflugten slutter i selve Stellenbosch, der er Sydafrikas næstældste by og efter sigende prototypen på afrikanernes måde at indrette byer på. Den er smuk og velholdt. Bærer tydeligt præg af at være rig og hvid. Stellenbosch er den eneste by hvor ANC ikke har flertal i bystyret. Det er en by med lave huse og meget grønt. Der er også mange relativt gamle huse med præg af såvel hollandsk som engelsk byggestil.

På vores korte spadseretur nyder vi en drink på en fortovscafé. Her får Lis og jeg iced coffee. Det er jo en herlig drink og absolut ikke sidste gang jeg under mig den fornøjelse. Ungerne er misundelige. De drikker henholdsvis diætcola og mineralvand, men de kan ikke holde fingrene fra fars og mors iced coffee.

Fra Stellenbosch går det direkte hjem. Klokken er blevet mange og vi skal nå at vaske, spise, rydde op og pakke. Vi skal næste morgen være i lufthavnen kl. 06.00. Flyveren går 06.30 til Johannesburg hvorfra vi skal videre til Mala Mala. Vi aftaler med guiden at han henter os kl. 05.30 og at han for en sikkerheds skyld ringer kl. 05.00. Det bliver garanteret spændende dage i Mala Mala.

Vi bliver afhentet som aftalt og flyveturen går som planlagt. I Johannesburg er der overskyet og koldt. Der er kun 14 grader. Det er anderledes i Skukuza lufthavn, hvor vi lander til planlagt tid, kl. 11.40. Her er varmt og fugtigt samt diset/ skyet. Vi bliver hentet af en af Mala Malas ranger og kørt direkte til Harrys Camp. En tur på 16 km ad gruset og meget ujævn vej.

     
(Klik på et logo hvis du vil til malamala's

Vi er meget heldige allerede på turen til Harry’s ser vi Impalaer (der er mange af dem) og Steenboks. Andreas når at udtale at han tror det bliver en stor tur, så ser vi en stor elefantflok og senere en leopard i et træ. Det lover godt.

Harry’s Camp er et meget venligt sted. Afdæmpede gule og brune farver. Det domineres af en stor træterrasse ned til floden Sand River. Omkring terrassen er der bygninger og pool. Der kan være i alt 16 gæster fordelt på 8 hus. Efter indlogering og et bad får vi frokost på terrassen. Vores ranger fortæller om livet og hvad vi skal se under vores ophold. Pludselig siger han henkastet: There is an Elephant". Og ganske rigtigt på den anden side af floden ser vi en elefant græsse.

Efter frokost tage jeg et bad og vi klæder om inden vi skal på vores 1. safaritur kl. 16. Vi må dog hurtigt sande at safarituren er begyndt. Mens vi sidder på den lille terrasse som er knyttet til vores hus ser jeg pludselig en flok hjorte af en slag gå langs flodbredden. Der er 6-8 stykker. Vi får senere at vide at det er Kuduer.

Kl. 16 efter kaffe og the starter turen. Det bliver en fantastik eftermiddag og aften. Vi ser Impalaer, Willdebeest (Gnuer), en flok Helmeted Guineafowl, aber og Warthog, et svin. Den første af de store dyr vi ser er en ældre giraf. Senere ser vi på ny elefanter og i en længere periode følger vi en Cheetah (gepard) med to store unger. Det bliver også til en African Civet. Efter mørkets frembrud finder vi en leopard og senere nogle løver. Vi er også næsten ved at køre en leopard ned. Den krydser vores vej lige foran bilen. Selv om vi forsøge at følge den i bushen i mørket taber vi den af syne og har lidt svært ved at finde tilbage til vejen.

Det er fantastiks at komme tæt på disse store dyr, hvor det er muligt at følge deres mimik, bevægelser og pels. Det virker også lidt farligt. Jeg fotograferer meget, både almindeligt og digital video. Det bliver spændende at se billederne når vi kommer hjem. Efter mørket bruger jeg blitz kombineret med lysspot fra trackeren. Forhåbentlig er der lys nok til gode billeder og til videooptagelserne.

Vi er hjemme igen ca. 8.30 og spiser en lækker middag kl 9. Den består af tomatsuppe, struds m.v., og is eller budding. Vi er alle enige om at det har været en fantastisk dag med mange storslåede oplevelser. Vi har set 4 af "The Big Five". Det er blevet til elefant, leopard, løve og et kort glimt af næsehornet. Sidstnævnte skal vi prøve at komme nærmere ind på i morgen.

Det er en smuk morgen uden skyer og med meget klar luft. Det bliver garanteret varmt. Vi blev vækket 05.30. Kl. 06.00 er der en hurtig kop kaffe med lidt frugt. Så er det afsted på jagten efter næsehorn i små 3 timer.

Det bliver ikke til næsehorn på den tur. Det andet hold ser et kort glimt af et næsehorn med unge. Undervejs ser vi Impalaer, Monkey’er, Springbok og til slut en dvask løvefamilie, Det bliver også til en del fugle, bl.a. Pied Kingfisher, Brownhooded Kingfisher, en lille flok Ground Hornbill’er, ørne, storke, gribbe og en fugl som i flugten ser helt blå ud, jeg tror det er en Blue Waxbill.

Hjemme i Camp’en kl. 09 får vi (langt om længe) morgenmad med alt godt: yoghurt, frugt, æg og bacon samt ost, marmelade og skinke. Efter morgenmaden er der gåtur for de friske (Lis og Andreas). Kasper og jeg læser, skriver dagbog og hviler. Vejret er stadig flot og nu er det rigtigt varmt så det er siestatid.

Efter frokosten på terrassen nyder vi en kop kaffe i skyggen og senere også poolen, hvorfra der er udsigt ud over floden og bushen på den anden side. Et meget fredfyldt landskab. Kl. 16 er der eftermiddagste og kaffe. Derefter er der afgang til dagens anden safaritur.

Først på eftermiddagen ser vi løver, leoparder, elefanter, en bushbuck, aber og giraffer. Vi ser også en del fugle: grå hejre, sort stork samt en del andre fugle ved en sø på sletten, hvor vi holder rast for at drikke øl og tage billeder af hinanden. Eftermiddagens højdepunkt inden vi holder hvil var mødet med næsehornet. Et stort fascinerende sortglinsende dyr. Det er meget sky og vil væk fra os. Vi følger efter og jeg får nogle gode skud på videoen. På et tidspunkt tror jeg at den er så træt af at blive forfulgt at den vilvende om og forfølge os. Det sker ikke men det lykkes næsehornet at ryste os af i bushen. Derefter kører vi rundt på må og få. Ser aber og giraffer og holder som nævnt pause.

Efter pausen falder mørket på og efter nogle billeder af solnedgangen får vi travlt med at køre efter leoparderne, som rangeren får meldinger om via radioen. Vi registrerer en zebraflok men har ikke tid til at se den. Vi skal skynde os til leoparderne. Turen er dog ikke uden forhindringer. Vi støder på en Lesser Bushbaby. Det er blevet mørkt og pludselig er der en hel elefantflok om ørerne på os. En stor hunelefant med unge blokerer vejen for os. Rangeren har tydeligvis respekt og under brølet fra en ung elefant vender han og kører en omvej til leoparderne.

Han har over radioen fået besked på hvor de er og det er imponerende så let han finder dem. Der er to søde men søvnige unger. Moren er væk. Måske ude at finde mad? Efter leoparderne er det tid at vende hjem til middagsmaden. Det er heller ikke let for elefantflokken blokerer stadig. Vi må endnu engang vende om og finde en anden vej hjem.

Middagen foregår efter gårsdagens mønster. Vi spiser i det fri i en slags gård med bål og afrikansk malet mønster på muren (en kraal). Vi får kartoffel/porresuppe, beef fra buffalo og icecream eller budding. Efter kaffen er det dagbogstid og sengetid.

Igen har det været en god dag med mange oplevelser. Morgenturen hvor vi ikke så de store dyr var flot på grund af landskaberne og lydene med fuglesang. Også de forskellige blomsterdufte er sine steder ganske gennemtrængende. Det har også været interessant at se rangernes respekt for de store dyr. Især elefanterne og næsehornet (af dem vi har mødt) er der stor respekt om. I morgen skal vi jagte buffalo bøfler og forhåbentlig ser vi også zebraer. Jeg tror respekten også er stor for buffaloen.

Det er overskyet fra morgenstunden men klarer mere og mere op opad formiddagen. Der er muligheder for torden og guiden mener det bliver varmt. Varmere end i går. Og det var varmt.

Vi starter jagten på Buffalo fra morgenstunden. Vi er den første landrover der er ude og vi skal derfor åbne en gate for at kunne krydse floden. Track’eren står ikke af for at åbne så rangeren må selv ud for at åbne. Han får sig en slem forskrækkelse for pludselig er der en ung hanløve som har gemt sig i græsset på brinken op til broen, som lusker bort. Rangeren bliver virkelig bange og skynder sig op i bilen igen. Hans angst skyldes ikke situationen som den udvikler sig men tanken om hvad der kunne være sket fordi han var lidt uforsigtig. Han er også sur på track’eren fordi han ikke advarede. De to er vist ikke de bedste venner i forvejen. Rangeren siger at specielt de unge hanløver kan være meget aggressive og at der derfor kunne være opstået en farlig situation for ham.

Vi forsøger at følge løven, men den forsvinder hurtigt ind i buskadset ude i flodlejet. Vi opgiver og krydser floden i jagten på buffalo. Vi kører ca. en time hvor vi ser fugle, bl. a. en sort stork, impalaer og aber. Efter lidt sporsøgning undervejs råder track’eren os til at dreje til venstre og snart møder vi en stor flok buffaloer. Vi er faktisk heldige for de er på vej østover ud af Mala Mala og ind i Kruger parken. Grænsen hertil er mindre end ½ km mod øst så det var sidste chance. Vi kommer meget tæt på og får en flot og stærk oplevelse.

Nu har vi set alle "the big fives": elefant, næsehorn, buffalo, løve og leopard. De kaldes Sydafrikas 5 store fordi det er de 5 farligste dyr. I nævnte rækkefølge hvis det giver mening at sondre imellem disse dyrs farlighed.

Efter denne gigantiske oplevelse får vi en ny. En abemor med babyen på maven. Hun er meget tålmodig og lader os være tæt på længe. Det er lidt usædvanligt især for mødre. Det bliver til mange gode billeder. Først hvor hun sidder stille, senere hvor hun klatrer rundt i træet og spiser og til sidst hvor hun springer fra et træ til et andet inden hun forsvinder væk fra os.

Umiddelbart efter abeoplevelsen kører vi tæt på to zebraer vi har lokaliseret mens vi fulgte abemor. Zebraerne går og græsser sammen med en flok impalaer. De kan ikke lide vi kommer for tæt på så de forsvinder efter kort tid ind i bushen.

I samme område støder vi på en kæmpe elefant, der er helt alene. Også den kommer vi tæt på og får lov til at følge et godt stykke tid. Så er det ved at være tid til morgenmad. Det har været en meget oplevelsesrig morgen. Solen har efterhånden fået overtaget selv om der stadig er en del skyer. Inden vi er tilbage i Harry’s Camp støder vi dog på en flok elefanter. To unge elefanter spærrer vejen og de øvrige er meget tæt på. Rangeren bliver utålmodig og får de to unge jaget væk. Men først skal den ene lige prøve at skræmme os. Rangeren siger det er "bullshit" med den, men han havde ikke turdet med dens moder.

Efter morgenmaden er det tid til at slappe af ved poolen og skrive dagbog. Andreas sover. Det er fremragende vejr indtil frokost kl. 13.00 hvor det bliver overskyet. Efter frokost spiller vi whist. Jeg fører længe stort men til slut lykkedes det Lis at komme foran. Kasper er meget ærgerlig over sin performans eller mangel på samme.

Om eftermiddagen går turen op nordpå til de fjerneste egne af Mala Mala. Inden vi når så langt oplever vi igen morgenens løve fredeligt i vejkanten. Senere ser vi baboons og impalaer inden vi krydser floden. Vi kører nordpå i en times tid uden store oplevelser. Landskabet er mere åbent end vi har været vant til. I løbet af eftermiddagen får vi set wildebeest tre gange. Den ene gang sammen med Black –backed jackal. Vi ser også en flot og forholdsvis ung giraf. Det bliver også til en flot flok Waterbuck’s og en flot stor han nyala. Vi hører om at andre har set wild dog, hvilket er meget sjældent, men det er mindst en times kørsel dertil, så det må vi opgive. Vores track’er finder en løve, nej to, men de er vanskelige at se og ligger på den anden side af nordgrænsen, så de opgives også.

Det holder tørvejr. Ja det klarer op og bliver solskin med endnu en flot solnedgang.

På vejen hjem kører vi også længe uden at se noget. Efter vi har krydset floden finder vi en unge han løve og lidt efter et løvepar. Det er aftenens clou. Der lægges op til parring uden at det bliver til noget, men måske i morgen. Vi har endnu en chance. Kasper har ikke været med på eftermiddagsaftenturen, men han fortæller at han har set en hel elefantflok på begge sider af floden ud for poolen.

Det er overskyet fra morgenstunden men allerede fra kl. 8 skinner solen og det bliver den ved med resten af vores tid på Harry’s Camp. Vi kører fra morgenstunden rundt efter samme koncept som dagen før. Nordpå for at få oplevelser uden at vi skal køre efter noget bestemt. Det første vi ser er Nyala’er som vi ikke tidligere er stødt på. Senere ser vi en Baboon koloni og daggamle Flodhestespor. Det bliver ikke til flodhest men i stedet finder vi løvespor som rangeren forsøge at følge indtil han over radioen får at vide at løverne er lokaliseret.

Under jagten på løver løber vi ind i en række gode oplevelser: Wildebeest, Steenbok, Bushbuck, Zebraer og Giraffer samt Bushpig. Efter at løvejagten er opgivet kører vi målbevidst over til girafkadaveret i håb om at der er hyæner. Det er der ikke, men der er gribbe. Vi ser også ørne og endnu engang Bushbuck samt mange Impalaer.

Vores gaming er slut. Oplevelserne har været store og meget større end vi drømte om. Vi har set alle de fem store og mange andre spændende dyr. Det eneste vi ikke har set er stort set flodheste og vilde hunde. Kort sagt en kanonoplevelse.

Tilbage i campen får vi morgenmad og bevis for de fem store. Derefter pakkes der og spilles kort. Lis og Andreas er meget tilfredse med at vinde. Kasper har det derimod meget dårligt med sine tab.

På vej til Skukuza lufthavn får vi de sidste store oplevelser: Mange Impalaer, 6 giraffer og bushpig.

Vi afgår fra Skukuza lufthavn kl 14.30 og lander i Johannesburg kl. 15.45. Her lykkedes det at komme med et fly allerede kl 17. 15 i stedet for det vi har bestilt til kl 19. Samtidig bliver Lis og jeg opgraderet til premier class. I Cape Town afhentes vi af vores sædvanlige lufthavnschauffør.

Kasper får hurtigt kontakt med vennerne og tager med dem ud at spise. Her skal han også møde Victoria. Andreas følges med de gamle. Vi spiser på Primi Piatti på Victoria Road. Der er mange mennesker og meget støj i restauranten. Efter en kort ventetid ved baren er vi heldige at få bord udenfor. Vi får alle pizza og hvidvin. Derefter går vi trætte hjem og i seng. Det har været anstrengende dage og i morgen venter årets sidste dag.

Mellem 02 og 03 ringede Kasper og fortalte at nu kom han og Victoria hjem. Så jeg måtte op og slå alarmen fra og låse op. Det var jeg godt træt af. Til trods herfor brugte jeg energi på at finde et ekstra sæt nøgler, så jeg ikke en anden gang kommer i samme situation. Problemet løses let for der er faktisk to sæt i nøglebundtet.

Vi har ingen mad i huset, så Lis og jeg starter med at gå på indkøb i Pick’n Pay. Kasper og Victoria tager til brunch sammen med vennerne. Vi køber stort ind og må vente nogen en tid med at få lov til at betale, fordi kassesystemet e brudt sammen og skal genetableres. Det er nu til at overkomme. Værre er det at slæbe indkøbene hjem op ad de stejle gader. Godt at der ikke er længere.

Det er overskyet fra morgenstunden og det begynder at regne sidst på formiddagen. Regnen varer stort set ved indtil mellem 5 og 6 hvor det klarer op og solen bryder frem. Vi bruger dagen til at slappe af, læse og vaske så vi kan klare nytårsaftenen og de næste dage. Det er faktisk ikke til at forstå at det er årets sidste dag og at vi om lidt skal ud at spise nytårsdinner.

Vi skal spise på "La Perla" i Seapoint. Bilen afhenter os godt halv 9. Restauranten er overbooked så vi venter en times tid i baren inden vi får bord. Det gør ikke noget, dels får vi en drink og dels kan vi holde bordet til midnat så vi kan fejre nytåret sammen.

"La Perla" er et italiensk in-sted med ok mad. Der er mange mennesker og der er travlt med et højt lydniveau. Der er ikke gjort noget specielt ud af udsmykningen i anledning af dagen. Påklædningen er meget casual især for mændenes vedkommende. Damerne og de unge piger er mere elegante. Man kan se at de efter middagen skal til fest. Vi selv er selvfølgelig i feriefesttøjet. Stemningen er afslappet og faktisk hyggelig.

Vi bestiller alle tre retter og får hertil to flasker hvidvin og en flaske rødvin. Under desserten får vi 5 glas champagne så vi kan ønske hinanden godt nytår på behørig vis. Den samlede pris for 5 personer bliver den fyrstelige sum af 926 Rand plus drikkepenge. Så fik vi endda af huset en ekstra dessert i form af en nytårskage og et lille stykke fransk nougat. Et helt andet prisniveau end juleaften men heller ikke så eksklusivt.

Vi er hjemme i villaen kl. ca. 1. Kasper og Victoria fortsætter dog til fest sammen med Londonvennerne. Vi andre spiller whist med blind makker. Vi er jo to timer foran Danmark så Andreas kan kl.2 ringe til Trine og ønske godt nytår. Kort tid efter kommer Kasper og Victoria tilbage. Det var en abefest med fulde mennesker og det gad de alligevel ikke. Kasper deltager "gratis" i 3-4 runder whist hvorefter vi fortsætter 1 times tid til kl. 3. Behøver jeg nævne hvem der vinder årets først kortrunde?

Vi står op ved 9 tiden. Solen skinner igen, men det blæser kraftigt. Det er derfor kun varmt i solen. I skyggen kan det ligefrem være koldt.

Ved middagstid tager Andreas, Lis og jeg til Waterfront. Her kikker vi os omkring og oser i butikkerne. Vi ser på nogle gademusikanter der spiller svingende jazz. Rytmerne inviterer til dans og der er da også gæster som tager sig en svingom. Frokosten indtages udendørs på en café og det bliver faktisk for koldt i skyggen.

Efter frokost går vi i akvariet. Det er flot og fascinerende med de farverige og fremmedartede fisk og planteliv. Vi opgiver at sejle ud til Robben Island. Det blæser og man kommer ikke i land. Det kunne ellers være spændende at se det fængsel Nilson Mandela sad så mange år i. I stedet bruger vi tiden til at shoppe. Andreas køber nogle ting som vist mest er gaver til Trine. De gamle erhverver en afrikansk maske i træ. Den kan få plads i sommerhuset som minde om turen. Lis er lige ved at købe en ny skoletaske, en flot, gedigen og praktisk taske.

Vi køber ind i Pick’n Pay og tager trætte og sultne en taxa hjem. Victoria og Kasper er hjemme men skal ud at spise med Robert på Bays Hotel. Vi andre spiser hjemme og bruger aftenen til afslapning. I morgen skal vi tidligt op. Vi vil prøve at komme til Coon Carnival.

Kasper og Victoria kom hjem godt to i nat. Jeg registrerede døsigt via alarmen at de gik ind. Jeg registrerede også nærmest i søvne igen at de satte alarmen til. Så blev jeg med et lysvågen. Det betød jo at den om lidt ville gå i gang. Jeg nåede kun hen til alarmen så gik hele hyleriet i gang. Jeg fik den hurtigt slået fra men vagtselskabet var alarmeret. Telefonen i soveværelset var død og det lykkedes mig ikke at finde ud af hvordan den fungerer inden vagtselskabet ringede. Nede i stuen blev de via kodeord beroliget om at det var en fejlalarm.

Det blev ikke sidste gang den nat Kasper måtte have assistance. Jeg var i seng igen og kæmpede for at falde i søvn. Så rumsterede Kasper så kraftigt med gitteret til 1. sal at jeg måtte op. Gitteret sat skævt, låsen var gået i baglås fordi han ikke havde lagt bundskinnen rigtigt på plads. Problemerne blev løst efterhånden som de blev erkendt. Kaspers afsluttende kommentar: Satans, der fik jeg lavet rigtig lort i den. Han var heller ikke helt ædru.

Vejret er fremragende. Sol fra en skyfri himmel og i modsætning til i går er der ikke en vind der rører sig. Vi bruger formiddagen indtil kl. 11 på at drøfte om vi skal til karneval og til at vente på den bestilte taxa. Vi tager ikke til karneval men har besluttet en tur til Robben Island, helst en hvor man kommer i land på øen.

Alle ture med landgang er udsolgt indtil fredag den 5. januar. Så i stedet vælger vi en 1 ½ times tur uden landgang. Ventetiden bruger vi til at nyde det gode vejr og en is. Sejlturen er rigtig flot. Der er sæler i havnebassinet som boltrer sig og slikker solskin. Solen bider ude på havet men den vind som bådens fremdrift laver køler godt.

Udsigten ude fra havet ind over Cape Town er storslået. Man forstår godt at her har der i gamle dage været tale om et markant vartegn. Ja, det er det jo for resten stadig. Robben Island ligner andre flade øer. Det vigtigste i dag om denne ø er at det har været fængsel og at Nelson Mandela har siddet der i 17 ud af de 27 år han sad fængslet. Udsigten fra øen ind over fastlandet er ubeskrivelig smuk.

Tilbage på Waterfront’en spiser vi frokost på en meget travl restaurant. Vi venter en time på at få vores mad og får ikke engang det hele. Det er første gang på turen vi ikke er helt tilfredse. Manageren undskylder uopfordret. Efter frokosten tager vi hjem med taxi. Vi kører lige rundt om "The Africa Café" for at bestille bord til om aftenen. Der er lukket og i stedet får vi via chaufføren fat i caféens telefonnummer. Så kan vi bestille hjemmefra når vi ved om Kasper og Victoria vil med.

Vi hviler ud hjemme og bliver enige om at vente med Africa Café. I stedet går vi i det fine vejr ned til strandpromenaden og nyder livet her. Victoria Road er ét mylder af mennesker og biler. På den ene side af vejen ligger alle restauranterne med fortovsservering og på den anden side det offentlige opholdsareal med palmer, græsplæne og den flotte strand. Vi sætter os for at sludre og nyde sceneriet. Det er blevet mørkt men der er stadig mange mennesker på stranden i den lune sommeraften uden vind. De sidder i klynger med fyrfadslys.

Sulten begynder at melde sig. Efter adskillige forsøg lykkes det at få bord uden for på Cafe Delmar, hvor vi få lidt at spise mens vi nyder det pulserende gadeliv. Derefter vandrer vi hjem og slutter aftenen med et spil kort. Det er for så vidt hyggeligt, men jeg skal ikke komme nærmere ind på hvem der taber denne aften.

Lynn ringer fra morgenstunden og fortæller at hun kan få billet til en township-tur mellem kl. 13 og 16. Vi siger ja tak til 3 billetter. Tiden indtil kl. 13 bruger vi til at slappe af og læse. Kasper og Victoria ser vi ikke mere til. De tager hjem til London, mens vi er på turen, så vi skal også sige farvel og takke for en god ferie og hyggeligt samvær.

Vi bliver afhentet som aftalt af vores guide, Owen Jinka, som arbejder for Roots Africa Tours. Ud over os tre deltager to englændere i turen. Den første time kører vi mens Owen fortæller. Vi starter med en tur gennem Bo-Kaap et bykvarter der som det eneste ikke hvide samfund fik lov til at overleve i Cape Town. Det er et muslimsk malajisk kvarter, der er meget farverigt. Husene fra omkring forrige århundredeskifte er malet i forskellige stærke pastelfarver. Derefter kører vi igennem noget af det centrale Cape Town ud igennem District Six, hvor vi igen får fortalt historien om dette kvarters udslettelse.

Vores tidligere guider har været hvide, hvilket helt klart har præget deres opfattelse af landet, dets situation og (manglende) udviklingsmuligheder. Owen er sort eller mere præcis coloured og hans version er en helt anden. Han viser os det gamle Sydafrika og det nye set med en sorts øjne.

Han viser os først Cape Towns ældste township, Langa, og derefter en coloured township. Han fortæller historien om hvordan samfundet har været meget lagdelt med stor forskelsbehandling. De sorte tjente kun 1/5 af hvad hvide tjente for det samme arbejde. Coloured folk tjente det dobbelt af de sorte men kun 40% af de hvide. Han fortæller også den historiske baggrund for township’ene: Kun sorte mænd fik lov til at arbejde i byerne. De blev opbevaret i lejekaserner med op til 16 personer i hvert rum. Disse kaserner er nu omdannet til familieboliger. Den sorte mand havde to valgmuligheder, hvis han ville være sammen med sin familie: Den ene var at vende hjem til familien, hvor der ikke ville være arbejde men hungersnød. Den anden var at bygge et skur uden for "lands lov og ret".

Owen tror på det nye Sydafrika og dets fremtid. Han tror også på ANC som den eneste politiske vej for den sorte mand. Han er stolt over den vej ANC har valgt, herunder sameksistensen med de hvide. Den sorte mand kan og bør tilgive men aldrig glemme. Owen er også stolt over ANC’s resultater. Han viser os de mange nye boliger regeringen har ladet bygge og foræret til de familier som aldrig tidligere selv har ejet en bolig. Det er også imponerende og rent boligmæssig et stort løft, men det er også meget ensformigt og jeg kan ikke lade være med at forvente at disse kvarterer relativt hurtigt vil forfalde og blive til slum. Udefra har husene intet individuelt særpræg.

Owen er fast i troen på ANC. Han medgiver at nogle er utålmodige fordi fremskridtene for den sorte mand er for få. Langt de fleste er dog indstillet på at give ANC støtte fremover. Der synes nemlig ikke at være et alternativ der er bedre for de sorte.

Herefter kører vi til Khayelitsha en stor ældre velstruktureret township med omkring 1,2 mio. indbyggere. Her ser vi huse med boliger, butikker og håndværk, ja sågar industri. Vi besøger også et uddannelses- og beskæftigelsesprojekt, et Philani Nutrition Center. Her hører vi hvordan der samles "halskraver" fra T-shirts og hvordan dette materiale omdannes til farverige håndvævede tæpper. Væverne får selv 2/3 af indtægten for et tæppe. Den sidste tredjedel bruges til at betale centrets drift, herunder mad til arbejderne og børnehave for deres børn. 

Højdepunktet er et besøg hos Vickys Bed and Breakfast. Her får vi lov til at komme inden for. Vicky fortæller om sig selv, sin forretning og om samfundet. Jeg håber at Vickys tale er gået forståeligt ind på videobåndet.

Tilslut viser Owen os hvordan regeringen fornyer bydelene. Shanties (skurbyer) jævnes med jorden i et bestemt område, når nye boliger er bygget rømmes andre dele, der så jævnes med jorden. Det går ret stærkt og det giver også folk mulighed for evt. at få nye naboer. Vi ser også et temmelig nyt sportscenter med hal til basketball. Owen er lige så frustreret som alle sorte sydafrikanere over at landet ikke har fået olympiade eller verdensmesterskab i fodbold. Men det er positivt mener han at der er bygget sådanne centre ude i township’ene. Det er godt for ungdommen og udviklingen af dygtige sportsfolk.

Hjemme i villaen igen træffer vi aftale for aftenen. Vi bestiller bord på The Africa Café og bestiller taxa. Andreas køber ind og jeg skriver dagbog.

Africa Café er meget autentisk selv om det stort set kun er turister der spiser der. Lokalerne er rustikke med farverig afrikansk udsmykning. Maden består af en række små specialiteter fra forskellige egne af Afrika. Der er kun én menu som ændres hver tredje uge. Maden er krydret men velsmagende. Selv om der er mange små retter bliver vi hurtigt mætte. Efter middagen køber Lis nogle lys i caféen. De skal bruges til gaver.

Vi slutter den oplevelsesrige dag hjemme i villaen med et slag kort. På dette område er alt normalt igen og det er der ingen grund til at træde i. I morgen er vores sidste dag. Vi skal pakke og nyde det gode vejr. Måske bliver der også tid til lidt shopping i Cape Town.

Afrejsedag. Som de foregående dage er det flot og varmt vejr. Vi slapper af, pakker, læser, går på Internet og i poolen. Vi bliver enige om at vi ikke gider gå ned til Victoria Road for at spise frokost. I stedet ripper vi køleskabet og klarer os med det vi har. Eftermiddagen går lige så afslappet som formiddagen og med samme sysler. Jeg kontakter dog både Mala Mala og Lynn Baker for at få kvitteringer til VAT refundering. Det lykkes men det viser sig senere at VAT kun refunderes for egentlige varer ikke for tjenesteydelser.

Kl. 17.30 afhentes vi og køres til lufthavnen. Flyveren går kl. 20.00. En vidunderlig, oplevelsesrig og hyggelig familieferie er slut. Rejsen er lang men uden problemer. Vi er tilbage i Kastrup den 5.januar 2001 kl. 12.00 Cape Town tid og 10.00 dansk tid.

kec