Tiden går stille og rolig. Det er alt for længe siden jeg har sat mig ned og tænkt tilbage og skrevet lidt om  hvordan det går for mig. Det vil jeg råde bod på nu.

August 2005. Jeg er nu så langt med min rekonstruktion at jeg er klar til arbejdsprøvning. Jeg har senfølger af min kemo og stråle behandling, senfølger der har forandret mit liv voldsomt. Min venstre arm er meget plaget af lymfeødem, der er så meget jeg ikke længere kan foretage mig, uden det koster store hævelser og mange smerter i armen. bla at sidde og skrive dette her, 15 minutter ved computeren så mærkes det i armen. Den spænder og fingrene begynder at prikke. Dengang jeg havde råd til at gå til forebyggende lymdedrænage gik det bedre, jeg er vred over at en så udbredt komplikation som lymfeødem, ikke automatisk bliver behandlet uden at vi selv skal have pungen op af lommen. Jeg tænker tit på det var godt jeg ikke vidste at der ville komme så mange spekulationer og bøvl og besvær efter jeg blev "rask". det kunne få enhver til at forblive syg eller opgive ævret. Udover lymfearmen har jeg også fået smerter i ben og håndled. Det startede med svien og brænden i benene. Det føles som helvedesild og rammer begge ben på samme tid, det varer fra få sekunder til et par minutter, og jeg forholder mig musestille når det står på og venter bare på det klinger af. Det værste er hvis der rammer mig når jeg kører bil. det gør så ondt, at det er svært at koncentrere sig om kørselen. Jeg går meget nu, kan faktisk gå 10 km på en dag uden besvær :) bare det ikke er trapper. Jeg frygter den dag jeg ikke længere kan klare trapperne her hvor vi bor.

Helen Ørndorf kontakt via e mail eller msn helen@fjerkrae.dk yahoo messenger helen_oerndorf