Mistelten har jeg nu været i behandling med i et stykke tid. Mit produkt hedder ABNOBAviscum, jeg tager det i serier

Jeg bruger en 2 ml sprøjte og en meget lille kanyle. Jeg stikker i maveskindet, nogen dage er jeg ikke så god til det men for det meste mærker jeg det ikke, og min mave ser stadig pæn og hel ud. Jeg forventer at skulle tage mistelten resten af mit liv.

De bedste resultater får man således i kræftstadier, hvor misteltenbehandling kombineres med operation, stråling eller kemoterapi. - Mistelten stimulerer immunforsvaret, men også de røde blodlegemer. Mistelten reparerer og stabiliserer DNA. Mistelten dræber kræftceller , men i langsomt tempo og opløser både godartede og ondartede tumorceller. Mistelten angriber ikke sunde celler og sundt væv. Samtidig virker mistelten let smertedæmpende. -  I sene stadier af kræft, terminalstadium, har patienter også glæde af at få mistelten, selvom misteltenen arbejder for langsomt til at hamle op mod kræften. Her bevirker misteltenen, at patienterne får større livskvalitet i form af god almentilstand og god følelsesmæssig tilstand. De har en god appetit og sover godt om natten, og kan ofte være virksomme lige til det sidste.

Mistelten er den mest udbredte og benyttede alternative cancerbehandling. Praktiserende læge Elisabeth Møller-Hansen fortalte, hvordan hun i sin private klinik praktiserer brugen af mistelten.  

»Ud fra en antroposofisk synsvinkel opstår kræft på grund af forudgående kriterier af indre eller ydre art. Det fysiske selstændiggør sig på en sådan måde, at der kommer en opstasning af livsprocesser. Og det er på grund af denne opstasning, at cancerprocessen opstår«, forklarede Elisabeth Møller-Hansen, som anser den antroposofiske medicin som en naturlig fortsættelse og udvidelse af det kliniske blik.
»Kræft er ud fra en antroposofisk opfattelse også et produkt at et langt forløb. Carcinogener og gener er årsag til kræft, hvorefter katastrofer og begivenheder op til et kræftudbrud kan være den udløsende faktor, der gør, at et anlæg for kræft, der ellers har ligget og været inaktivt, nu bryder ud«, sagde Elisabeth Møller-Hansen, som ser kræftpatienterne i sin private praksis cirka en gang om måneden. En konsultation af en halv times varighed koster 400 kr.

Mistelten som behandling
Mistelten er en sælsom plante. Den blomstrer om vinteren, hvorefter den sætter hvide bær, der modnes over et år til jul, for derefter at sætte blomst igen. Misteltenen er en snylteplante, der ikke gror i jord men på en træstamme. Træstammernes art er ikke ligegyldige. Hver cancerform behandles med mistelten udvundet fra bestemte træsorter. Når den er høstet, presses den til saft. Under almindelig farmeceutisk bearbejdning bliver vintersaft centrifugeret med sommersaft og fortyndet med vand.
Mistelsten er udgangspunktet for antroposofisk kræftmedicin og har været brugt i cancerbehandlingen i 80 år. Alt efter forløb og hvor tumor sidder, vælger man forskellige fortyndinger af mistelten. Derfor findes behandling både i en højpotent (mest fortyndende) og lavpotent (mindst fortyndede) udgave. Mistelten gives som injektion s.c. eller i.v. dagligt (ved nyopdaget tumor) og senere i forløbet et par gange ugentligt. Det betyder, at patienter eller deres pårørende ofte skal oplæres i at give injektioner. Behandlingen skal startes forsigtigt, fordi der kan komme allergiske reaktioner. Den rigtige dosering og det rigtige værtstræ er forudsætning for en vellykket behandling.
Der ses en temperaturstigning døgnet efter indgift. Den indikerer, at medicinen er rigtig doseret, og at den slår an. Brug skal anmeldes til Sundhedsstyrelsen. Månedlig udgift til behandling beløber sig til 600 kroner.
Elisabeth Møller-Hansen er ikke i tvivl om misteltenens virkning.
»I midteuropa er mistelten ikke så kontroversiel en behandling, som den er herhjemme.
Og der ligger mange naturvidenskabelige arbejder fra Østrig, Schweiz og Tyskland, som viser, at mistelten kan strække et cancerforløb, og at det er smertestillende«.
»Mistelten har særlig god effekt på brystcancer (undtagen ductus carcinom), melanomer, genital- og abdominalcancer. Derimod ligger det tungt med effekt på for eksempel lunge- og nyrecancer«.
Derfor havde Elsebeth Møller-Hansen heller ikke meget tilovers for den eneste danske undersøgelse af misteltens virkning, idet den var lavet på nyrepatienter med metastaser.
»At mistelten ikke slår an her, vidste vi godt i forvejen«, sagde Elisabeth Møller-Hansen.
At lægevidenskaben føler den står og mangler nagelfaste bevsier for misteltens virkning, bliver heller ikke bedre af, at naturvidenskaben og antroposofien ikke har den samme holdning til, hvordan der skal forskes.
»To patienter har aldrig det samme forløb, de samme livsprocesser eller reagerer ens, hvilket dybest gør, at de ikke kan sammenlignes. Antroposofisk medicin er bare udviklet ud fra andre opfattelser end det naturvidenskabelige«, fastslog Elisabeth Møller-Hansen, som fremlagde flere kasuistikker fra sin praksis, hvor »opgivede« patienter har fået både flere ­ og flere gode år ­ forærende med misteltenbehandling, hvor en af virkningerne kan minde om virkningen af prednisolon.
Den smertestillende effekt er vist i et dansk forsøg, hvor 72 cancerpatienter i kemobehandling i et dobbeltblindforsøg fik mistelten. Her viste det sig, at de misteltenbehandledes indhold af betaendorfiner steg til det dobbelte i forhold til kontrolgruppen.
Derudover har et forsøg med mistelten i.v. vist, at 0,2 mg/kg Mistelten Iscador med 2% i.v. medførte en markant temperaturstigning inden for det første døgn. Dertil kom, at mængden af neutrofile leucocytter og fagocytoseaktiviteten steg i samme tidsrum som temparaturstigningen. På mus steg tillige antallet af Killer T-celler.

Læge Elisabeth Møller-Hansen er den læge jeg konsulterer, min egen læge kan nu også skrive recept på mistelten til mig, så sparer jeg turen til Århus ;-) Han skal jo alligevel skrive recept på min LDN