Den dag jeg blev far

Det hele startede jo egentlig ca. 9 måneder før den 18. juni 1997. Det var nemlig omkring dette tidspunkt, mig og min kæreste blev enige om at vi godt kunne tænke os at få et barn sammen. Vi nøjedes ikke kun med at tænke og snakke om det, Neeeej, vi arbejdede helt konkret/målrette på "sagen", og det gav ret hurtig resultat.

Den 17. juni, da jeg kom hjem fra arbejde om aftenen, og vi havde spist, sagde min kæreste til mig, jeg tror nok det er ved at være tid. Jeg slog det nok en lille smule hen, og sagde, lad os nu se tiden an. Det gjorde vi så, men da klokken var ca. 01.00 om natten den 18. juni, blev jeg kaldt af, for på det tidspunkt sov jeg altså. (mærkeligt tidspunkt at sove på, synes du ikke, men det gjorde jeg altså). Der blev jeg gjort klart, at nu ville min kæreste lige have ringet til fødegangen på Aalborg Sygehus, for på det tidspunkt boede jeg i Hellum ved Brønderslev, og så kunne jeg godt starte bilen, for så var der afgang.

Vi ankom til Aalborg Sygehus Nord omkring klokken 04.00 om morgenen, og så er Mads (det hedder min søn) født kl. 11.35.

Her ser du de to første billeder, som der blev taget af vores søn. På det tidspunkt, hvor billederne er taget, er vores søn 15 minutter gammel.

Her på billedet til venstre ser du jordemoren, som er ved at undersøge vores nyfødte søn, om alt nu var som det skulle være. Det var det tilsyneladende, men jordemoren synes, han havde en noget hurtig vejrtrækning, så hun ville gerne lige have en læge til at se på ham.
Lægen kom, og havde samme mening, så derefter blev der taget en blodprøve. Blodprøven skulle sendes på laboratorium, og der skulle komme svar derfra, inden vi måtte forlade fødegangen.

Han skulle selvfølgelig også vejes og måles. Han vejede 3500 gram og målte 51 cm.

Her til højre ser du et billede af vores søn, hvor han ligger i en af sygehusets vugger. Billedet er taget imens vi ventede på svar fra laboratoriumet. Svaret kom omkring kl. 16.30. Ifølge lægerne måtte vi gerne forlade fødegangen nu. Vi blev nu flyttet over på barselsgang B, for der var der mere personale til at overvåge vores søn.

Da klokken blev ca. 19.00 og vi sad og spiste, blev vi kaldt hen til vores søn, fordi personalet på barselsgangen synes, der skulle komme en læge igen og tilse vores søn.

Vi havde jo ikke så meget forstand på den slags, så det synes vi jo også var en god idé, at få det hele tjekket nu det stod til natten.

Det vidste sig nu, at vores søn havde slugt en del fostervand under fødslen og derved havde pådraget sig en infektion. Lægen ville gerne have vores søn, overflyttet til børneafdelingen for helt små børn, så det blev han.

Jeg kan godt betro dig, det er den værste køretur jeg har været ude på, det var akkurat som om vores lille guldklump blev taget fra os igen, lige som vi havde fået ham.

Da vi nåede børneafdelingen, var der givet besked om vi kom. De var klar til modtagelsen, og vi var heldigvis undervej blevet oplyst om, at vores søn 99% sikkert ville komme i kuvøse. Som billedet her til venstre viser, så kom vores søn i kuvøse. Han skulle bare lige vejes og måles igen, hvorfor blev jeg aldrig klar over. Han havde som sagt fået en infektion under selve fødslen, og nu var spørgsmålet så, hvordan den skulle behandles, og hvor længe. Der blevet taget en del

blodprøver, det er derfor han har bundet den ene fod ind i en lille "sok". Man ville ikke med det samme behandle medicinsk, man ville lige se tiden en an til næste dag. Vores søn kunne nemlig godt risikere, at blive mere syg end han var, hvis han fik noget forkert medicin.

Nu var klokken omkring 21.00, og vi blev alle enige om, at nu var vores søn i trykke hænder, så vi (mig og min kæreste) måtte hellere prøve, om vi kunne få lidt søvn i øjnene, det havde jo været en meget lang og anstrengende dag for os begge.

Jeg kørte hjem til mine forældre for at sove den nat. Grunden dertil var, at jeg bare trængte til at snakke med andre om hele dagens forløb, end med læger om det.

Dagen efter blev en antibiotika kur iværksat på 7 dage, hvor vores søn og min kæreste mindst skulle blive på børneafdelingen.

Hele det efterfølgende forløb, gik efter planen, og vores søn og min kæreste kom endda hjem en dag før beregnet.

Så hele den 18. juni's forløb, og efterfølgende dage endte heldigvis med en lykkelig udgang.

Det skal også nævnes her, den 18. juni vil være en dag, som jeg aldrig glemmer, fordi det var en kæmpe oplevelse, at være med til fødslen af sin/vores barn (søn).