Tuning    af    Puch    2,3    &    4    gears    modeller.

Puch har haft mange forskellige modeller med gear på markedet i tidens
løb. Først kom Puch MS med 2 håndgear (samme princip som Maxi2). Denne 
model er der mange der kan huske fra deres knallertår. Det var den 
ultimative maskine dengang - pil plumben ud og maskinen kunne allerede
køre 60km/t. Denne model var blæsekølet. Sidenhen kom Puch MS som en
3 gears model, stadig med blæsekøling, men nu med 3 fodgear. Puch VZ
modellen dukkede også op i det tidsrum, og kørte ligeledes med en 3 
gears motor med blæsekøling. Senere kom der dog en stor fartvindkølet
cylinder og top på Puch VZ, og den fik nu modelbetegnelsen Puch Flagskib.
Til allersidst kom Puch Monza & Puch Grand Prix. Disse to modeller
kørte med store fartvindkølede cylindre & toppe, havde 3 fodgear, og en
udstyrsliste der er værd at kigge på. Det kan også siges at den væsentlige
forskel på de fartvindkølede og de blæsekølede Puch motorer, foruden
cylinder & top, var karburatoren. De blæsekølede kørte med en lille Bing
karburator med en indstillelig strålespids, mens de nyere fartvindkølede
kørte med den runde Bing (som vi kender fra Maxi). Dette gør også forskel i
sidste ende hvor du skal til at fintrimme din karburator. Men lad os gå igang.

TOPSTYKKET kan du plane helt ned, og på den blæsekølede, kan du tage endnu
0,5mm. af fladen. Sørg for at det er plant, ellers vil du få en del problemer
sidenhen.
CYLINDEREN kan du udbore (pille plumben ud af). Da der findes to typer cylindre
kommer opskriften her:
Med en vinkelsliber kan du lægge et lille snit ud for låseringen, og ødelægge
låseringen, så er det bare at trække plumben op. Hullet fra vinkelsliberen
skal lukkes med et par svejseklatter(Hvis det er en MS eller VZ cylinder!!).
Hvis du har haft gang i en Monza cylinder, som jo er fremstillet i alu-gods,
skal du lukke hullet med kemisk/flydende metal.
Når du nu har din indsugningskanal fri,kan du bore den op til det maksimale.
Husk at polere indsugningskanalen.
Skyllekanalerne i cylinderen kan med nød og næppe slibes lidt blankere end de
er i forvejen. Udstødningskanalen kan du til gengæld godt tage noget af (se
siden om udstødningskanal og stempel tricks).
STEMPLET kan du hakke. Hak gerne op til 9mm. på blæsekølede, og ca. 7-9mm.
på fartvindkølede. Husk at rengøre og rense stempeltoppen nu du er igang.
GEARINGER kan du lave efter dit temperament = et lille fortandhjul = voldsommere
acceleration. Vi har erfaret at et fortandhjul på 13 tænder er bedst.
Bagtandhjulet kan du skifte ud med følgende:
MS50 3g: Benyt 32 eller 28 bagpå.
VZ50 3g: Benyt 35 eller 28 bagpå.
Monza : Benyt 40 eller 36 bagpå.

Sådan ser det ud, men hvad enten du gearer både for og bagpå, eller kun det ene 
af stederne, så prøv dig lidt frem, ovenstående er bare vores mening!!
FORRØRET kan du ikke rigtig gøre noget ved, men køb et med en større diameter.
På blæsekølede kan du benytte et forrør med diameteren 28,5mm.
På fartvindkølede kan du benytte et forrør med diameteren 32mm.
LYDDÆMPEREN kan du skifte ud med en Biturbo eller Proma. Dog kan den noget
billigere (hvis man køber brugt) Yamaha 5,3 lyddæmper benyttes....det giver
faktisk en hel del både på toppen men også i acceleration :-)

************** Johan´s VILDERE tricks til Monza/Grand Prix **********
Hvem kunne ikke tænke sig et 5,5hk sæt, endda billigere end Protuna
kan lave det ??
Johan, som er Pouls arbejdskollega, har studeret i sagerne, sidan 
Puch modellerne var nye (på den tid var Johan en ung knægt *ha,ha*).
Johan har fortalt mig, at forskellen på en alm. cylinder hvor plumben
er taget, og en 5,5hk cylinder, er højden på skyllekanalerne.
Sidan man ikke kan komme til at fræse skyllekanalerne længere (opad mod topstykket), kan man midlertidig gøre noget helt andet.
Johan viste mig, hvordan man ved at lægge et stykke rustfrit plade mellem cylinderen og blokken, kan gøre skyllekanalerne i en alm. Monza
/Grand Prix cylinder højere. Det stykke rustfrie plade, som du skal ligge mellem cylinderen og blokken skal have en tykkelse på 2mm. og skal iøvrigt skæres til, således at det har samme form som selve bundpakningen.
Hvis du nu synes at din kompression er for svag, pga. den "højere" cylinder, og dit topstykke jo planmæssigt ER planet i forvejen, kan du nu fjerne de 2mm. af toppen af cylinderen, og vupti, så kommer
kompressionen igen - på dit hjemmelavede 5,5hk tunsæt *yeah*
Johan har også selv leget med at fremstille hjemmelavede tunpotter, og han mener at han har nogle af de gamle (de bedste resultatmæssigt) 
tegninger til at ligge et eller andet sted. Dem håber jeg så, at jeg kan få fat i kopier af, og scanne dem ind snart!
** HUSK at når du samler cylinder, stempel og topstykke incl. det stykke rustfrie 2mm. plade, så skal du stadigvæk huske de alm. pakninger...
 
 


Ekstra tuning af Puch MS, VZ & Monza.

Karburatoren nævnte vi før var den store forskel på de to slags motorer, og 
det er den også.......men lad os få begyndt :-)
På den fartvindkølede kan du også hente en del ved karburatortuning.
Du skal først bore din indsugningsstuds op fra 12mm. til 15,5mm.
Så skilder du din karburator ad, og lægger indmaden i en lille æske
så de små stumper ikke blir væk. Fil nu karburatoren lodret opad. Gerne 1-2mm!!
Når du er færdig med arbejdet, skal du have indmaden sat i karburatoren igen, 
men det er ikke så svært. Saml hele karburatoren og kør en tur...hvis det
(Og det er en forekommende fejl) din kanllert ligesom ikke vil tage top-
omdrejninger mere, skal du bare omdyse karburatoren og så indstille den igen.
Dette betyder at du må købe dig en dyse som er ét nummer større end den du
i forvejen benytter. 
På blæserkølede motorer forholder det sig ganske anderledes. Den karburator
der benyttes her, er formet således at studs og karburator går ud i et.
Dette betyder at du faktisk ikke kan file den op, eller gøre noget som
helst ved den. Ærgerligt, men du skal til gengæld aldrig omdyse denne type 
karburator idet den har indstillelig dyse, som indstilles via en indstiller skrue
på karburatorens venstre side.
Hvis du vil have mere ud af en MS eller VZ er der ikke andet for, end at du
køber en svingstuds på 17mm. og en Bing på ligeleds 17mm. Det giver en del.

************** Ekstra hurtige tricks ********************************
1* Du kan foruden den lidt "fremmede" Yamaha 5,3 lyddæmper også prøve
   Crossudstødningen fra Protunas Yamaha tuningsdele. Den yder meget,
   og vi har prøvet efter.....det er sgu rigtigt!!!!!! Du skal bare have 
   ændret på den del der går op mod udstødningskanalen, for at den passer på.
2* Kører du med en større Bing som f.eks. 17mm. kan et powerluftfilter
   give et lille kick.
3* Eviltrickket kan benyttes på disse Puch modeller, mens Eviltrick Pro
   delen kun kan benyttes på de modeller der kører med "huller" i krumptappen.
4* Polini indsugningsforstærkeren som kan købes hos Protuna giver en del
   i mellemområdet samt bundtræk.

Denne side er lavet af David og Poul.
Sidst opdateret d. 08/05  2000 af Tommy & Poul.