Billig tuning & hvad gør jeg med det f****** baghjul ????

Som den "berømte" L:Ron:Harald siger.....her kommer lidt 
eXtra :)

Mit Suzuki DM50 Samurai projekt blev udført i sommeren
år 2000.
Først anskaffede jeg mig en Samurai. Målet med projektet
var at udpensle nogle af de dårlige ting, som folk generelt
nævner, når man siger Suzuki Samurai, nemlig:
1. Bagnav & eger i baghjulet holder ad h.... til.
2. Knallerten er umulig at få til at køre rigtig stærkt
   uden at ofre en bondegård i tuningen af den.

Først monterede jeg en racerbaggaffel på dyret. Herefter
købte jeg lidt ind hos Protuna. 
Mit mål med tuningen har været, at påvise at du sagtens kan
få en Samurai til at rende stærkt, uden at bruge en hel masse
penge på dét (brug dem på øllerne som skal drikkes i 
værkstedet istedetfor).
Tuningen udføres på en standardmotor og er som følger:
* Hjemmetun
* Købt tun.
Hjemmetunet omfatter ganske simpelt en planing af topstykket
samt en hakning af stemplet.
Jeg planede topstykket ned til køleribberne (og ikke mere end dét,
da jeg ikke ville risikere at skulle ud og ofre 995kr. i et nyt 
topstykke *G*).
Stemplet hakkes bedst på den ganske normale måde, og der bør max.
tages 6mm. af i højden.
Herefter skulle jeg så ud og købe mig noget tun.
Hos protuna købte jeg følgende:
* 32mm. forrør (skal tilpasses til lyddæmperen).
* 32mm. Proma potte.
* 12 tænders gearing.
* 13 tænders gearing.
* Powerluftfilter til mont. på standard karburator.

Ved T. hansen købte jeg følgende dysestørrelser til std. karburator:
* #62,5
* #65
* #67,5  
På denne måde har man flere dyser til at prøve sig frem med....den mest forkerte
af disse er den, hvor motoren er ved at blive vasket indvendigt....kan vi
nok roligt blive enige om :)

Købet af både 12 og 13 tænders gearing (fra K50) skyldes også
at så er valgmuligheden større.
Ved alm. tuning og uden montering af 32mm. udstødningssystem, kan knallerten
nemlig ikke trække op ad bakke med en 13ér på.
Når karburatoren er indstillet 110% korrekt, luftfilteret er renset for små
sandkorn mv. og 32mm. udstødning er monteret korrekt, så har man brug for
en 13ér forpå :)

Med disse ting (og UDEN at pille plumben) fil jeg knallerten til et gå ca. 60-65km/t,
og stadig med en meget fin driftsøkonomi.
Optrækket var meget okay, og trækkraften fin. 
Du skal ikke forvente at kunne tage nogen EU-scooter i optræk på en tunet DM50ér 
(hertil skal du have en MS eller Monza - et must til dette formål!).
Jeg mener at have bevist at du kan få 60-65km/t ud af en Samurai for bare
517kr. (dyser samt tændrør ej medregnet)....det kalder jeg ikke for en "bondegård" og da
slet ikke set i forhold til de 3495kr. som du ellers skal lægge for et komplet tunsæt
til en Samurai.

Problemerne med Suzuki DM50 Samurai
Ja, der er en række problemer, og jeg vil her forsøge at belyse
de to mest væsentlige.

* Baghjulet/bagnav ødelægges med tiden.
* Koblingen kan ikke holde pga. for lette materialer.

Baghjulet holder ikke så godt - det er vi enige om, os der har været så heldige 
at have viet et hav af timer i værkstedet sammen med en Samurai *G*
Men der er råd at hente. De originale DM50 eger er nemlig fremtsillet i tyndt gods, 
hvilket gør at de lettere knækker end andre knallertmærkers eger. Køb til den lokale 
knallertforhandler og spørg efter eger i 3mm´s tykkelse. Det er noget der batter, og så
holder de. godtnok er det en lidt bekostelig ting, men de holder, og så slipper du for 
at skulle sidde og skrue i baghjulet på din Samurai hver "anden dag".

Koblingen har mange tidligere ejere været kede af. Den skulle ikke holde for godt.
Weller, jeg synes nu den holder fint - og du kan køre stort set på samme måde
som andre knallerter med gear. Næsten. Selvom Suzuki´s DM50 Samurai ikke er bare nær
så gammel som f.eks en Puch med 3 gear, bør du ikke køre den nær så hårdt - med mindre du absolut
gerne vil se, hvordan en ødelagt gearkasse/kobling ser ud.
De ældre knallerter (i særdeleshed ældre Tomos, Puch & Kreidler) er bygget af kraftigt og tungt
materiale, således at de kan holde til næsten alt. det forklarer fint, hvorfor jeg gerne kører min 
egen Monza HELT ud i både 1. og 2. før jeg skifter op i 3. gear.....for jeg ved, at det skal den nok klare.
Da jeg havde min samurai lærte jeg, at kører du maskinen 3/4 dele ud i 1. gear, og så foretager skiftet
til 2. gear allerede her, så skal Samuraién også nok holde. Men undlad at køre den helt ud i 1. gear....
det holder den ikke til. 
Skift jævnligt gearkasseolie og tjek koblingen efter hver sommersæson. Alle delene i koblingen
skal være pæne og intakte. En revnet koblingsplade kan fungere ok ved lave
omdrejninger, men den er simpelthen bare ikke god nok ved høje omdrejninger.
Min Puch Monza som jeg er meget glad for, tager gerne 9-9500 o/min med en original kobling monteret - uden
at klage. Hvorfor ?? Den bliver passet og plejet som den "mini-motorcykel" den nu engang er.

Skrevet af Poul d. 11/12 2001

Yderligere råd og vejledning omkring Suzuki DM50 Samurai gives gerne, og skulle du kunne bruge stumper så
kig her nedenfor:



Stumperne er fra den samurai som jeg brugte til projektet, og de er alle i fin stand, med mindre andet er nævnt.