Puch Super Sport.

På billedet ovenfor ser du udgangspunktet for mit projekt; nemlig en 
ganske almindelig Puch MS50. Den knallert jeg købte sidste år for den
nette sum af 500kr. så faktisk akkurat ud som den ovenfor (pånær en
lille revne i sædebetrækket).
Jeg startede med at lave koblingen (som ikke virkede korrekt).
Senere satte jeg en oplagt udstødning på - denne består af et ulovligt
forrør til en Puch Pioneer, og som lyddæmper benyttes en Yamaha 5,3ér
udstødning. Dette giver faktisk ca. 10-12km/t.

Hvad er en Puch Super Sport så ??
Jo, som du ser på bileldet nedenfor, er Super Sport i simpleste forstand
bare en ombygget MSér. Men tag så et kig på motoren (cyl. + top). 
Motorblokken fræsede jeg ud sådan at jeg kunne montere en 60cc. 
Eurocilindro cylinder, stempel og topstykke på knallerten.
Desuden fik knallerten en overgang en anden karburator på (20mm. Amal).

På billedet nedenfor ses Puch Super Sport som et opgivet projekt, men
den dag idag er jeg nået noget længere - motoren er blevet skiftet ud
med en standard blæsekølet maskine (yrgh!!!!)
Ellers ser knallerten ligesådan ud som i ser nedenfor.

Under billedet har jeg "pastet" min projekt dagbog ind, således at
I kan følge projektet (og mig :) under hele forløbet!

Håber at dette giver nogle pilfingre anledning til at ændre på gamle
kedelige knallerter :)




Projektdagbog.

 Projekt “Puch Super Sport” 1998.
 
26/3: Start dagen for projektet. Knallerten findes frem, og skilles 
fuldstændig ad. Forgaffel og styr er det eneste der sidder tilbage 
på stellet. Alle delene er bragt indenfor i fyr-rummet til en nærmere
inspektion. Især vides motoren at volde problemer med gangkultur samt
koblingen der trænger til helt nye koblingsplader.
Måske påbegyndes restaurations arbejdet allerede iaften.
Tanken er delvist nedslebet nu, og motoren er adskildt i mindre dele. Cylinderen (60 cc.) skal benyttes....alt renses forsigtigt og samles igen. Koblingsplader indkøbes senere. Nye jernplader i kobling skal også købes/forefindes. 

3/4: 2 stk. nye toppakninger a´ 9 kr. stykket er indkøbt hos Skovs.
Indre diameter Ø 43 mm. Tank slibes halvfærdig. Lav tegning af studs. Saml motor løst og foretag målinger.
Tegning af færdig knallert ligger på denne diskette.
Utæthed på motor fundet. Skyldes forkert bundpakning. 
Husk større præcision ved udførsel af næste bundpakning.

17/4: Stellet er idag blevet slebet helt ned. Enkelte steder skal dog
finpudses med sandpapir. Nogle steder er der lettere rust, men det 
bearbejdes senere. Det slebne stel findes i fyrrummet. Inde af hensyn
til rust !!!!
Motor-samling påbegyndes. Ny bundpakning er tegnet, og cylinder, 
stempel samt topstykke monteres. Endvidere fik jeg tid til at montere
tændingen samt svinghjul.
Herefter denne montering, foretog jeg tests af gnisten, samt 
kompressionsforholdet. Hu Hey hvor den er højkomprimeret ....:-)  
Under arbejdet fandt jeg store revner i højre motorblok.....lige 
omkring midterste forankring. Ikke så godt, men motoren går 
upåklageligt alligevel.
Ang. motor: Nu mangler jeg bare koblingen.

22/4: Idag skar jeg ved hjælp af en nedstryger, bagenden til. Desuden
fik jeg tilpasset et sæt fodhvilere fra en Puch Monza. Koblingen 
forsøgte jeg uden held at samle. Den må være rimelig skæv. 
Imorgen vil jeg prøve at montere karburator og forrør, for så at 
starte motoren i skruetvingen. Cool....*he,he*

24/4: Jeg fik idag samlet koblingen. Den er ikke skæv, men var bare 
forsøgt samlet forkert d. 22/4. Efter jeg havde samlet koblingen, og 
monteret udrykkerlejet, skruede jeg atter kickstartersiden på. Så 
fandt jeg en gammel 12mm. Bing karburator samt en passende pakning og
monterede det. Senere fandt jeg forrøret frem, og monterede også det. Nu skulle det blive spændende at se om motoren kunne starte. Jeg afmonterer tændrøret, og fylder lidt benzin ned i cylinderen. Så roterer jeg motoren en omdrejning ved hjælp af kickstarteren. Nu presser jeg til, og motoren går i et par sekunder. Yesser :-) Hvis ikke jeg havde slebet stellet ned for noget tid siden, ville jeg have haft mig en tur idag.

30/4: Idag bearbejdede jeg baggaflen. Det blev noget dårligt, men jeg fandt da frem til hvor den skulle svejses/repareres. Desuden så jeg på kåben, som jeg snart vil indkøbe plastikken til at fremstille den i.
Stellet og baggaffel er parat til at blive bragt om til Ib og blive 
svejset. Håber at han kan finde ud af det.

3/5: Idag har jeg bragt alle “body” delene om til Ib for at få dem 
svejset. Han skal også lave de fjeder forhøjere til mig. Jeg skal 
ringe på tirsdag for at høre om han er færdig med dem. YESSER...den 
er sgu snart en knallert igen :-)

8/5: Idag har jeg igen hentet delene hos Ib. Ganske flot svejset. 
Fjederforhøjerne blev lavet med stor præcision. 

11/5: Stellet er blevet pudset af, og nu er det grundet. Imorgen 
forventes det at blive malet sølvfarvet. Hvis vejret tillader det!!!! Endvidere skal tanken og lygtehuset slibes ned, og grundes hvis jeg får tiden til det.

12/5: Godt vejr, og de første dele blev malet uden “løbere”.

13/5: Tank, lygtehus, forgaffel, samt fjederforhøjere blev malet i 
deres farver.

14/5: Delene lakeres med benzinfast lak efter hånden som de bliver 
tørre. 

15/5: Alle delene er nu færdige, og baggaffel og fjedre monteres. 
Senere på dagen monteres forgaffel samt hjulene.

16/5: Tank & sæde prøvemonteres for at se hvordan den færdige 
knallert vil komme til cirka at se ud.

17/5: Knallerten forsynes med motor samt udstødning og styr. En 
prøvetur afslører en forkert indstillet karburator! Efter en ny 
indstilling, kører knallerten straks bedre. Race it.....  :-) Et 
længere hjulspind i baghaven afslører at knallerten sagtens kan 
trække sig selv og mig siddende på den samtidig. 

18/5: Knallerten kører rimeligt, men mangler stadig: sædebetræk, 
ledningsnet, tankopsætning, opstramning af kæde, montering af baglys 
samt forfodhvilere. Til sidst mangles turboen også, men den er 
vist færdig før sommerferiens slutning.

5/6: Knallerten har kørt adskillige ture. Ovenstående mangler 
stadigvæk. Karburatoren spilder benzin, men er ellers indstillet 
ordentligt. Koblingen er meget slidt...bestil nye koblingsplader hjem.
Snak snart med Jesper ang. svejsning.

16/6: Knallerten er nu næsten færdig. Idag betrak jeg sædet 
(se sæde.doc). Desuden er der nu afmærket for montering af baglygten.
Mangler stadig: Turbo, Ledningsnet, Puch-emblemer, tankopsætning 
samt koblingen & biturbo svejsningen.

20/6: Gynter har lige fået en Aprilia EU 45 der kører 60, og han 
praler og praler. Midt i al pralen foreslog han selv at vi skulle 
måle Puchén! Vi havde aftalt at jorde ud af en vandret vej, og at 
han skulle køre op på siden af mig og måle min hastighed.
Så langt nåede han aldrig *he,he* Han ræsede afsted med blev taget 
både hvad angik acceleration samt topfart. Puch Super Sport blev 
målt til 65km/t. Ganske....ganske flot hvis jeg må komme med egne 
kommentarer her. En knallert fra 1968 slår en EU45 fra 1998 *S*

21/6: Idag tog jeg kæden og motoren af. De nye koblingsdele kommer 
imorgen med posten. Det skal nok blive fedt. Desuden fik jeg rettet 
forgaffelfejlen med de løse møtrikker....nu rører de sig aldrig 
igen *S*
Sædets finish blev finpudset.....nice enough. Ellers prøvede jeg 
uden held at samle ledningsnettet. Damn it.

23/6: De 3 af ialt 6 koblingsplader kom med posten. Damn it!!!!!!!!!!

25/6: Motoren er samlet med halvt nye koblingsdele, og halvt gamle.

30/6: Knallerten kører, og har kørt et par dage. Målt hastighed med 
lovlig karburator
er ca. 65-70........not bad at all *S*

Projekt færdig samtidig med at knallerten fotograferes.

20/8: Knallerten stod og samlede rust udenfor.....har ikke kørt længe.
Så jeg besluttede en dag at skilde den ad. Bare for sjov :-) Well, 
tiden gik med det.

28/12: Iaftes samlede jeg motoren. Det ser ud til at jeg ændrer 
(det første) udkast af projektet totalt!!!!!!! Nu skal den nemlig 
ikke køre med 60ccm. & 12mm. karburator. Nej, den skal køre med 
blæsekølet 50ccm. og 15mm. Bing karburator. Jeg bearbejdede 
cylinderen ved at gøre udstødningskanalen bredere. Desuden polerede 
jeg indsugningen. Nu står motoren klar til at blive monteret hvilket 
nok sker inat :-)

2/2 99: Knallerten er nu samlet med 50cc. blæsekølet cylinder + 
topstk. Kører udmærket = 55km/t ved fuld gas i 3. gear. Koblingen 
virker IKKE mere.
Arbejdede enormt på lyset!!!!

4/2 99: Iaftes fik knallerten en “rigtig” toppakning isat, desuden 
tog jeg koblingsbolten af. Nu virker både kobling og kompression. Alt
ialt fik knallerten nyt liv, og går nu 60-65km/t, og desuden kan man
roligt skifte gear. Jeg tror at projektet alligevel kan køres 
færdigt!
Jeg mangler faktisk KUN lys (for + bag) samt bedere fodstøtter og 
støttefod.
Forskærmen skal skæres til, og monteres + males.

7/2 99: Idag fik knallerten opstrammet kæden + en ny gearing på 14 
tænder monteret.
Desuden fik jeg monteret en støttefod + fodhviler. 
En meget kort Tomos gearpedal blev monteret = "Close ratio" gearkasse.
Skærmen blev skåret til - skal males imorgen, så er projektet 
tilfredsstillende til en afslutning :)

8/2 99: Fik prøvet knallerten med den 14 tands gearing - den kunne 
næsten ikke trække i 3. gear - derfor satte jeg atter den gearing 
den havde førhen, på = 13 tænder.
Desuden fik jeg leget lidt med udstødningen og til sidst blev 
knallerten vasket.
Forskærmen kan monteres imorgen - da den idag blev både malet,
og senere lakeret.
Nu mangler jeg faktisk KUN montering af ledningsnet samt 
baglygte - hvilket sker iaften :)

8/2 99(aften): Kan IKKE bore huller til den Kreidler RMC baglygte 
jeg så gerne ville benytte - hvem fanden har et bor der kan bore 
i stål ?? Men jeg fik da loddet, fremført, og monteret 
ledningsnettet - forlys virker, og ikke nok med det - kan også 
blænde op og ned. Desuden virker kortslutningsknappen også!!! 
Forskærm is up as the next, and last, part :)

9/2 99: Forskærmen blev monteret, og udstødningen blev sat på 
sin "rigtige" plads igen. Nu kører dyret....og det kører godt!
I søndags tog vi en række billeder af hvor jeg fyrer Puchén af.
Total vild afslutning på projektet; Hjulspind (med røg *he,he*)
og en wheelie på hele 7 meter. Til sidst det klasseiske billede:
En gammel Puch (Super Sporten) og en helt ny Aprilia EU45.
Af de to, ved jeg sgu godt hvilken jeg personligt helst ville køre!

Jeg kan nu tilbyde at ombygge DIN MSér til en SuperSport, eller sende
dig et færdigt kit til ombygning. Pakkepris følger snarest!!!!
Ellers ombygning efter aftale!

Siden er sidst redigeret pr. 2/7 2000 af Poul.




Flere billeder af Puch Supersport :)

Burn out - ohhh, isn´t that cool !!!!! :-): På dette billede brænder jeg for alvor gummi - I´m a Brian...I know!!!!
Puch Supersport & Aprilia scooter.: Her ses min Puch Supersport og i baggrunden min kammerats Aprilis scooter *yrgh*
Some drunk people in the middle of the night :-): Her ses billede i forbindelse med en fest....a Maxi voldte vist problemer den nat *he,he*