I bageri Ingeborg startede vi med at lave franskbrød. Der skulle laves mange franskbrød, så man startede med at lave 2 gange 30 liter. Jeg ved godt det lyder som sort snak for dig, det der med 2 gange 30 liter, men det skal forstås på den måde, der blev brugt 60 liter vand til dejene i alt. Nu sidder du jo nok og tænker på, bruges der kun vand til franskbrødsdejene, så er svaret både ja og nej, fordi i dejen kom der mælkepulver, så dejen kom alligevel til at indeholde mælk i sidste ende, selvom der kun kommes vand i.

Når dejen var æltet færdig, skulle den vejes af i stykker på henholdsvis 700 gram til store franskbrød, og mærkeligt nok 350 gram til små franskbrød. Var man lidt doven anlagt, gad   man ikke stå og veje de små af, så delte man bare et stort franskbrød over i to lige store dele. Det krævede dog, at man havde et godt håndelag, for det store franskbrød skulle deles lige over, ellers blev der jo mange forskellige størrelser på de små franskbrød.

Vi havde en lærling, der troede han kunne gøre det der med at dele et stort franskbrød lige over, men det viste sig efter at brødene var færdige, det kunne han rent faktisk ikke. Den dag var der nemlig lige så mange forskellige størrelser på de små franskbrød, som der var brød til. Det var mester noget utilfreds med, men lærlingen mente ikke der var så slemt, fordi som han sagde: "de mennesker der skulle spise dem, var jo heller ikke lige store". (med denne kommentar, redede han skindet i denne omgang).

Når vi færdige med at lave franskbrød, var det rundstykkerne der stod på programmet. De blev også vejet af i store klumper på 1650 gram. Ud af den klump, blev der det man i fagsproget kalder "et bræk rundstykker" (30 stk.). Sådan en "bræk" blev rullet fladt og lagt på en dertil beregnet plade, og den plade blev derefter sat i vores rundstykmaskine, som så formede de 30 rundstykker ad gangen.

Umiddelbart efter rundstykkerne blev der produceret specialbrød, hvad er nu et specialbrød for noget. Jo, det kan siges ganske kort, det er alle de brødtyper der indeholder korn, og grove meletyper, så som, grahamsmel, fuldkornsmele, rugmel, o.s.v.

Når specialbrødene var lavet, begyndte vi med at lave noget som hed "bløddej". Derudaf  blev der lavet: Jødekager (snegle), kanelsnitter, smørkager, kanelkrans (hos os blev den klippet oveni), brunsviger, kagemænd, theboller, rosinboller, krydderboller og rosinbrød.

Når jødekagerne var rullet ud, og rullet sammen til en lang pølse (ca. 5-6 meter), satte vi tit et mærke midt på pølsen, og så skar vi fra hver sin ende, nu var det så med at komme først til midten. Vi kunne gøre dette eksperiment fordi ca. halvdelen af personalet var venstrehåndet, deriblandt mig selv.

Sådan lavede vi mange "finurligheder", vi konkurrere bl.a. også sommetider om, hvem der kunne slå flest franskbrød op på f.eks. en halv time, derudover lavede vi mange andre sjove ting med hinanden, hele natten/formiddagen igennem. (Vi havde det rigtigt skægt, for det meste, men tro nu ikke "det hele gik op i hat og briller", for vi havde en rimelig stor dagsproduktion af brød, der skulle laves).

Efter bløddejen, skulle der laves rugbrød, vi lavede en tre-fire forskellig slags. Det var hurtigt overstået, og derefter begyndte vi så på wienerdejen.

Det var nemlig sådan i dette her bageri, at man lavede wienerbrødet dagen før det skulle bruges, og så blevet det stillet på frost til dagen efter. Tro nu ikke det var gammelt wienerbrød der blev solgt fra dette bageri. Neej, efter dejen var blevet formet til de forskellige kagetyper, blev de rå kagetyper sat direkte på frost, og først hævet og bagt den dag som de skulle bruges.

Nu var vi nået til dagens højdepunkt, for når vi var færdig med wienerbrødet, så var der kaffepause. Den var også tiltrængt, for om morgnen i et bageri, er der tryk på, for alt morgenbrødet, alle slags rundstykker, samt alle typer af special -og  franskbrød, skal være færdig til kl. 06.00 om morgnen, hvor butikken åbner.

I vinter halvåret, var det sjældent, jeg var med til at lave wienerbrød, fordi der kørte jeg som chauffør, og jeg kørte gerne hjemmefra omkring kl. 06.15, og var  færdig med turen omkring kl. 08.00. Vi havde omkring 15 forskellige udsalg, som jeg skulle rundt til med brød. Det passede som regel med, at dem der var i bageriet var færdig med wienerdejen når jeg kom hjem fra brødturen, og så drak vi alle kaffe sammen. (Hyggeligt).

Efter kaffepausen, begyndte jeg at pynte brunsvigerne og kagemændene med fløde, hvis vi havde nogle. Derefter lavede jeg alle flødekagerne, og når det var færdiggjort, havde jeg fyraften, fordi jeg var jo den mand der startede først i bageriet om morgnen.

I de lidt større bagerier, som det her bageri må betegnes som, begynder alle nemlig ikke på samme tid, man møder typisk med en time enterval fra ca. kl. 01.00 om natten til henimod kl. 04.00 om morgnen, hvor de sidste møder ind.

Om formiddagen laver man: lagkagebunde, roulader, skærekager, snitter (hindbær, makroner, dag og nat, æble, franske vafler, o.s.v. ), tørkager (kaj og andreakager, mozartkager, napoleonshatte, små marzeriner, frugttærter o.s.v.), samt eventuelle bestillinger, en typisk bestilling kunne være en kransekage eller noget andet specielt.

Det er i store træk, hvordan en dag forløber i et bageri.

Her i bageriet var jeg ansat til den 19. marts 1992, der blev jeg tvunget væk fra faget, på grund af meleallergi. Igennem længere tid, var mit meleeksem, melesnue, kløende øjne, vejrtrækningsproblemer i bageriet gradvist kun blevet værre. Jeg kunne simpelthen ikke holde det ud længere. Der var kun en ting at gøre: STOPPE SOM BAGER !!!. Det blev jeg samtidig også rådet til af flere forskellige specialelæger, uafhængig af hinanden. De sagde enstemmigt: Stop hellere i dag end i morgen. Det råd lyttede jeg til, og stoppede min karriere som bager ovennævnte dato.

Så kommer det svære valg, hvad vil du så ???, når nu det var bager man ville være. Jeg tænkte meget grundigt over dette spørgsmål, og enden på mine overvejelser blev, at jeg godt kunne tænke mig at blive salgsassistent.

Kunne du tænke dig at læse om min uddannelse som salgsassistent, kan du gøre det på følgende link: "Hjørring Handelsskole", og "Harald Thomsen" (HT SuperBest, Tårs).