|
  Jeg
har haft en utrolig god barndom, jeg har været meget
mere privilegeret end så mange andre børn, nu til dags. Det
forholdte sig nemlig sådan, at min mor var hjemme hos os børn,
indtil min mindste søster var seks år. Og min far har været
hjemme hos os hele tiden, da han havde forretning hjemme, og altid
var der, hvis vi havde brug for ham. Det er der ikke ret mange
børn der får lov til at opleve i dag.
Neeej, i dag tilbringer børn, meget af
deres tid i en daginstitution, men det tror jeg bestemt ikke børn
tager skade af, for som landet ligger i dag, kan børn, der har
gået hjemme hos deres forældre indtil de skal i skole, have
svært ved at begå sig blandt de børn der har været i
daginstitution.
Det er tiden der har ændret sig, og det
kan vi jo ikke lave om på !!! |
På billederne ovenover, kan du se mig, hygge mig, sammen med min
far og mor ude i haven, en varm sommerdag. Det var der tid til
dengang, for ca. 30 år siden. Det er der selvfølgelig også tid
til i dag, men bare ikke i så stor en udstrækning, som dengang.
Så kan man jo diskutere, om det er godt eller skidt ??. Om der
findes nogen egentlig svar, ved jeg ikke. Nogen vil jo mene det er
godt, og andre vil mene det er skidt, og det ene svar, kan jo
være lige så rigtig som det andet. Det kommer jo an på ens
holdninger og meninger. Hov det var vist et lille sidespring, men
et godt oplæg til en rask lille debat. Du er meget velkommen til
at E-mail din mening om emnet til mig. Min E-mail adresse finder
du på siden livsbiografi, ved at klikke på postkassen, (den er
nederst på siden). Du kommer dertil, ved at klikke på linket
øverst på siden her, hvorpå der står "livsbiografi". |
| På den tid var det jo ikke
kun mig der gik hjemme ved mine forældre, det gjorde naboernes
børn jo også. Her til højre ser du min bedste legekammerat fra
min barndom, han hedder Bent. Bent boede ikke lige ved siden af
os, men i det næste hus.
Det er ikke kun Bent på billedet, der
var min bedste legekammerat, det var min gokart bestemt også. Jeg
sled den totalt op, så meget kørte jeg på den. Til sidst kunne
den ikke mere, og jeg var nødt til at sige farvel til min elskede
gokart for evigt. Det var en sorgensdag, det husker jeg, som var
det i går. |
|
|
|
Da jeg var barn, var jeg et
meget udpræget udemenneske, og det tror jeg billeder her på
siden, kan bevise. En anden yndlingsbeskæftigelse når jeg ikke
lige kørte på gokart, var at lege med sand. Det var allerbedst,
hvis man havde fået en spand vand, med ud til sandkassen, så
kunne man rigtig "bladre". DET VAR GUF !!!!
Her på billedet ses min storesøster
Lene, min kusine Mette og mig selv. Hvis nogen skulle være i
tvivl, er det altså mig med brillerne. |
|
