|
Her dagen derpå,
efter min MEGET STORE oplevelse, at have overværet Bonnie Tyler
"live in concert", stod jeg op omkring kl. 09.00.
Jeg skulle nemlig forlade mit
værelse kl. 10.00, så jeg mente, det ville være et meget
passende tidspunkt at stå op på, fordi så kunne jeg lige nå at
få morgenmad inden jeg skulle forlade mit værelse.
Efter morgenmaden forlod jeg mit
Hotel, til fordel for Nürnberg Hofbahnhof. Jeg ventede på
perronen indtil kl. 11.39, hvor mit tog mod Hamburg ankom.
Jeg havde dagen i forvejen
dobbelt checket, hvilket spor jeg skulle med fra, sådan bare for
at være på den sikre side.
Da jeg havde så god tid, havde
jeg siddet og studeret oversigten over hvor i toget jeg skulle
sidde, når nu min plads havde nummer 57 og vogn nummer 34. Jeg
havde regnet ud, at jeg skulle med fra afsnit D, men det vidste
sig imidlertid at være HELT forkert, hør her hvorfor.
Da jeg kom ind i toget, kunne
jeg bare ikke finde min plads, jeg ledte og ledte, men kunne bare
ikke finde den reserverede plads til mig. Og nu begyndte toget at
køre, jeg havde sådan på fornemmelsen, at der var noget galt.
Jeg gik ud i mellemgangen mellem vognene, for der var der sådan
en lille fjernsynsskærm, hvorpå der stod, hvilket tog og
tognummer man var med. Jeg fik mildest talt et chok, da jeg fandt
ud af, at jeg var med det forkerte tog, for på min billet stod
der 880 og på skærmen stod der 860.
Hold kæft hvor jeg svedte på
dette tidspunkt, for hvad gjorde jeg nu??
Mig hen til en konduktør, for
at spørge om hjælp. Konduktøren kunne godt se på mig, at der
var noget helt rivende galt, for han sagde til mig: "Tag det
nu roligt", vi finder helt sikkert en løsning. Og da jeg
havde forklaret, hvor jeg skulle hen, beroligede han mig med, at
jeg var i den rigtige retning, men "blot" i et forkert
tog (som om det ikke var nok). Han forklarede efterfølgende, at
jeg var kommet i det bagerste tog, hvor jeg skulle have været i
det forreste.
Jeg var jo ikke klar over at
toget bestod af tre tog der var koblet sammen, og jeg var altså
kommet til at spejlvende den oversigt, jeg havde siddet og set
på, på banegården i Nürnberg, inde i mit hovede. Jeg skulle
have været med fra afsnit A istedet for afsnit D.
Konduktøren var meget venlig,
og sagde at jeg bare skulle gå så langt frem i toget som jeg
kunne komme, og stå af første gang toget standsede. Derefter
skulle jeg skifte tog til det første. Det var nemmere sagt end
gjort, for hver tog var ca. 200 meter lange. Hold da helt
"kæft", hvor jeg løb, jeg tror aldrig, jeg har løbet
så stærkt i hele mit liv, men jeg nåede det. HELDIGVIS!!!!!
Da jeg havde fundet min plads,
og var kommet til mig selv igen, opdagede jeg pludselig, jeg var
utrolig sulten, så jeg blev enig med mig selv om, at jeg bare
ville have noget rigtigt godt og spise.
Jeg bevægede mig hen i
restaurant vognen, og bestilte en dejlig kold platte, bestående
af grøn salat og røget laks, samt flutes dertil. UUUHM, hvor var
det godt. Regningen kan du se her til højre.
Alt imens, jeg sidder spiser,
kommer der en anden konduktør, end den der så min billet, da jeg
stod på toget. Hun ville gerne se min billet. Det kunne hun også
sagtens få lov til, jeg skulle blot lige hente den henne ved min
plads. Da hun havde set min billet, spurgte jeg hende, på hvilken
station jeg skulle skifte, hvis jeg skulle til Fredericia. Hun
bladre i alle sine bøger, og slog op i nogle andre hæfter, som
hun også havde i lommen. Efter nogen tid, fandt hun ud af, at jeg
skulle skifte i Hamburg Harburg, og jeg skulle med fra spor 4. Det
sagde hun flere gange, og vidste mig 4 fingre, så hun var helt
sikker på, jeg havde forstået, hvad hun sagde.
Nå, tilbage til mit mad for jeg
var "hundesulten". Imens jeg sidder og spiser, hører
jeg, at der sidder nogle danskere lidt skråt overfor mig. Jeg
spurgte dem høfligt om, hvor langt de så skulle have lov til at
komme med, og dertil svarede de, at de skulle med til Kolding.
Derefter spurgte jeg så: "På hvilken station skal i så
skifte tog"?? Jamen, de skulle skifte i Hamburg Harburg, fint
sagde jeg så, det skal jeg nemlig også, så må vi se om vi kan
finde hinanden der, så vi kommer med det rigtige tog. Ja, ja det
må vi da, svarede de.
Vi ankom til Hamburg Harburg, og
jeg stod af toget, for at finde spor 4, som konduktøren, havde
forklaret mig.
Jeg stod nok og ventede ca. et
kvarters tid, og dem som jeg havde mødt i toget, kunne jeg ikke
se nogen steder. Jeg tænkte, åh, de er nok på toilettet eller
også er de måske bare lige inde og handle eller sådan noget.
Jeg ventede yderligere fem minutter, og jeg kunne stadig ikke se
dem. Jeg havde sådan en mærkelig fornemmelse af, at der var
noget galt, det var ikke rigtigt det her.
Jeg tænkte, jeg må nok hellere
lige checke en ekstra gang, for nu at være helt sikker. Godt jeg
gjorde det, for det vidste sig, at jeg slet IKKE skulle med fra
spor 4, men derimod spor 1. Det kan ellers nok være, jeg fik
benene på nakken, og så efter at komme over på spor 1. Og pænt
nok, der stod dem som jeg havde mødt i toget. Det første de
sagde til mig: "Hvor blev du af"?? Jeg har stået over
på perron 4, for det blev jeg oplyst i toget, at jeg skulle, for
at komme til Danmark. Jamen, det var da helt forkert, det kunne vi
da godt have fortalt dig, for vi var klar over, at det var spor 1,
vi skulle med fra, når man skal til Danmark.
Derefter gik turen mod Danmark,
og jeg kom da også til Danmark, så det var det rigtige tog, som
jeg stod på i Hamburg Harburg.
Kl. 20.24 ankom jeg så til
Fredericia, hvor jeg skulle skifte tog igen. Men denne gang, var
jeg helt sikker på, hvilken tog jeg skulle med, for det sagde, de
i det tyske tog, lige inden vi ankom til Fredericia.
Toget kørte fra Fredericia mod
Sindal kl. 21.07. På det tidspunkt, var jeg ved at være godt
træt af at køre i tog, men jeg måtte holde ud, for jeg ankom
først til Sindal kl. 00.33. Og tro det eller lad være, toget var
stopfyldt, der var ikke et eneste ledigt sæde, så det var godt,
jeg havde min pladsbillet, så jeg idet mindste kunne komme til at
sidde ned.
På forhånd havde jeg bestilt
en taxa til at komme og hente mig i Sindal, når jeg ankom med
toget. Jeg havde bestilt taxa'en til at hente mig kl. 00.40, men
der kom INGEN taxa. Jeg ventede og ventede, men da klokken var
00.50, var jeg efterhånden så gal i "skralden", at jeg
GIK HJEM, med fuld oppakning, de ca. 3 kilometer der er fra
banegården og til min adresse.
Da jeg kom hjem, var jeg så
træt og gal, at jeg slet ikke kunne falde til ro, så jeg satte
mig en times tid inde ved min computer, for at checke min e-mails.
Grunden til det tog en time at checke mine mails, var den, at der
var kommet en del mails omkring Bonnie Tyler koncerten, som jeg
havde været i Nürnberg for at overvære. Dem måtte jeg
simpelthen bare læse ALLESAMMEN!!!!, og også svare på nogle af
dem. Så da klokken var hen omkring kl. 02.30, gik jeg i seng, og
faldt i søvn, før hovedet ramte hovedpuden.
Sådan
endte min Bonnie Tyler koncerttur til Nürnberg
EN
HELT IGENNEM FANTASTIK OPLEVELSE, AT FÅ LOV TIL AT OPLEVE BONNIE
TYLER LIVE.
DET
KAN IKKE BESKRIVES MED ORD, DET SKAL OPLEVES!!!!!
|
|