Fortsat

Udover at se alle de seværdigheder, som er omtalt på de forgående sider, blev vi også tilbudt at komme ind og se en pokalfodboldskamp mellem Tottenham og Hole eller en tur i teateret for at se den meget kendte musical Evita.

Jeg tog nu ikke med ind og se fodbold, men jeg fik at vide, at kampen endte 2 - 0 til Tottenham. Billedet her til venstre viser kampen Tottenham - Hole. (Det er et lånt billede, da jeg ikke selv så kampen).

Men derimod tog jeg med indtil Old compton Street, W1, hvor "Prince Edward Theathe" ligger. Der var det nemlig musicalen Evita, at de spillede. Den musical var der en stor del af klassen, der godt kunne tænke sig at se, deriblandt jeg selv. Der blevet fundet tid til dette ønske lørdag eftermiddag den 24 januar 1981. Man kan godt sige vi slog to fluer med et smæk, fordi da vi var i teatret, var de fodboldinteresseret inde og se fodbold. 

Billedet til venstre viser logoet til musicalen Evita, og billedet til højre viser min billet til selve forestillingen Evita.

Andrew Lloyd Webber har skrevet musikken og Tim Rice er tekstforfatter til musicalen Evita. Den er en spændende og dramatisk musical, der er bygget over den argentinske legende, præsidentfruen EVA DUARTE PERONs livshistorie.

Sangen "Don’t cry for me Argentina" er et af de helt store højdepunkter i denne forrygende og fængslende flotte musical.

Kun virkeligheden overgår fantasien i dette drama om den fattige pige fra landet, der ender som den mest tilbedte kvinde i Argentinas historie. Foragtet af overklassen, men elsket og forgudet af proletariatet, der kærligt døber hende Evita - lille Eva.

Som uægte datter af en godsejer kommer hun til Buenos Aires for at blive berømt. Vejen til toppen går via mænd, der har indflydelse, og bevidst udnytter hun dem til at komme opad og fremad. Hendes ambitioner opfyldes, da hun bliver gift med den toneangivende minister oberst Juan Peron. Hun overbeviser ham om, at vejen til yderligere magt går via det proletariat ingen tidligere har villet røre med en ildtang.

Hun evner at ramme folkets sjæl i den ene flammetale efter den anden, og det lykkes hende at mobilisere masserne, så Peron i 1946 blive folkets præsident.

Hun kom, hun så, hun sejrede. At hun så oven i købet dør af kræft som 32-årig er med til at fuldende billedet af en helgen, og den dag i dag valfarter argentinere til hendes grav.
I musicalen kommenteres hendes gøren og laden af den allestedsnærværende Che, som drypper malurt på det skønmaleri, som Evita gerne vil vise af sig selv. Det er duellen mellem de to, der forstærker den dramatiske spænding i forestillingen.

Vi fik ikke lov at ligge på den lade side, end ikke om aftnen, Neeej, der skulle ske noget hele tiden. En af aftnerne vi opholdt os i London, blev der arrangeret en biograftur, som jeg selvfølgelig også tog med på, jeg ville jo have det hele med. Billetten som du ser et stykke af her til højre, var den der gav adgang til at se filmen: "Spionen der elskede mig". Det var nemlig den film vi valgte at se.