Slutspil 2000:

blandede bolsjer i Højme

Kravet var klart til elitesæsonens slutspil: vind eller tag hjem uden andet end den nyudsprungne bøg at glæde sig over. Vi begyndte slutspillet med tre point op til Tudserne og Rødovre og fire op til PI, som havde været det mest stabile hold gennem sæsonen.

Første kamp var Rødovre, som har været sæsonens mest svingende hold. Desværre var de ikke særlig svingende den lørdag formiddag. Vi var ikke kommet rigtig ud af køjesengene og Rødovre kunne fortjent vinde 2-0. De var fysisk stærkere og mere motiverede end os.

Derefter var der kun en teoretisk mulighed for at få metal med hjem: nu skulle ét af topholdene falde helt igennem. Men da Tudserne lørdag eftermiddag slog Rødovre 2-1 røg dén mulighed – de delte simpelt hen pointene for lige, og dermed havde vi ingen chance for at gå forbi.

Vores sidste mulighed var eftermiddagens kamp mod PI. Dette opgør udviklede sig da også til slutspillets måske mest spændende. Jeg kan huske at jeg inden pausen var i tvivl om, hvorvidt vi kun havde spillet første halvleg. Der havde været så mange spilafbrydelser at det føltes som om vi havde spillet en hel kamp!

Vi kom foran 1-0 efter et langt pres: et massivt angreb tvang PI’erne op, bolden dumpede ned og Rohde kunne i perfekt back-position (på bunden lige foran målet) putte klatten i den tomme spand.

Kort efter var der ballade: Monster-Martin blev smidt ud for at være for voldsom mod én af de PI’ere som konstant prøvede at tage spanden. Lidt efter gør jeg mig bred i overfladen og bliver vist ud sammen med en PI’er. Kort efter bliver Isberg låst og holdt under overfladen, hvilket får ham til at lange ud efter Højbjerg. Så var vi tre mod fem og PI udlignede vores føring. Vi kom foran 2-1 på en straffe, dømt for kil. Isberg eksekverede med iskold sikkerhed og drejede lige kniven rundt i såret på PI’erne: Kim og Højbjerg kom op samtidig, Højbjerg havde bolden og Kim jublede ikke. Derfor jublede PI’erne i tiltro til at Højbjerg havde klaret. Men nej: vi var foran og det kørte for os. PI pressede vildt i erkendelse af at de ikke kunne tåle at tabe, og med få minutter tilbage lykkedes det dem desværre at udligne til 2-2.

Lørdag aften blev der koblet af på Mongolian barbecue. Martin var yndig med den lyserød kyse som dagens brøler og kombinationen af baby og vildmand tog kegler hos damerne... De kvinder som var til det mere modne look kastede sig over Tonni.

Den gode stemning kombineret med en ny taktik vendte bøtten søndag morgen. Vi skulle revanchere pointtabet til Aquaquick fra sidst vi mødte dem, og våbnet var Riiser: han var i vandet i syv minutter og da han skiftede med Steen førte vi 2-0. Kampen endte vist 5-1 og vi fik sat streg under at nok spiller AQ godt, men ikke godt nok! (Måske havde det lidt at gøre med nogle fadøl aftenen før, men lad nu det ligge).

Sidste programpunkt var Tudserne. Vi kunne ikke nå andet end at sætte os i respekt, og vi fik faktisk pisket en stemning op selvom det er svært at være seriøs når man ligger på en madras ude i solen. Men nu skete der det, som er det allervigtigste i rugby: alle tog udgangspunkt i deres eget spil og gav sig hundrede procent i alle nærkampe og boldberøringer. Og så havde vi det våben, som jeg tror gjorde udslaget: de utrættelige EPO og Nakskov leverede det bedste fortjekning jeg endnu har set. HH scorede til 1-0, Isberg til 2-0 på en suveræn kontra. Resten af kampen var helt vild: hver eneste meter, hver eneste aflevering var en kamp. Intensiteten steg yderligere da Tudserne reducerede og lugtede muligheden for et comeback. Men vores spil hang sammen og vi vandt en sjælden men fortjent sejr.

Fem ud af otte point var altså ikke nok. Sidste år var det nok til sølv; i år var det bollocks. Hvad har vi så lært? Vi skal koncentrere os gennem hele året og opsøge det held som skal til for at vinde de tætte kampe. Og vi skal træne endnu mere. Glemte jeg noget? Nå jo, vi skal prøve at spille lige så godt og have de lige så sjovt som mod PI og Tudserne. Så får vi andet end bøgeblade med hjem næste år.                                                                                                                                    (SB)