Jeg blev kontaktet af en person der var interesseret i at købe den omtalte bil, han var bekymret over
mine udtalelser om Hr. Preben Lindgreen, samt af bilen.

Da han bad mig uddybe nærmere, var mit svar som følger:

Jeg synes ganske rigtig ikke særlig godt om manden.

Han virker som om han skjuler et eller andet med den bil, jeg kan bare ikke sætte en finger på
hvad det er.

Det skal lige siges at det nu er et stykke tid siden jeg har set bilen, så det er ikke helt frisk i
hukommelsen.

Grunden til at jeg tvivler MEGET på mandens hæderlighed er at en af mine kammerater ville
købe den på et tidspunkt.
Vi havde ringet i forvejen, tog fri fra arbejde for at køre fra København til Frederecia for at
se og prøve bilen.
Vi kom i min hvide Rx-7, hvorfor det at køre Rx-7 nok ikke skulle være specielt fremmet for os.

Da jeg havde gået bilen igennem, regnede vi med at få en tur (Nu da vi havde ofret 1000kr. på projektet
minus tabt arbejdsfortjeneste), men nej. Han begyndte at væve om at det var fordi den havde stået længe
og hjulene var blevet fladtrykte. - Jeg synes det virker lettere suspekt.

Derudover var han overhovedet ikke til at presse 1 kr. i pris. Den stod til 165kkr. på det tidspunkt.
Han påstod hårdnakket at den bil kostede det sådan en skulle, og at han havde råd til at have den stående
til evig tid. - Begge dele er ret usandsynligt for en brugtvognsforhandler!
Specielt når bilen nu står til 150kkr.

Derudover påstod han hårdnakket at det var den flotteste i Danmark.
Hvis det er sandt undrer det mig at vi på vejen hjem fandt en der:

Det var hos Autospecialisten i Køge. Den var noget dyrere, men perfekt!

Jeg er ikke imponeret over den lakering, må jeg indrømme.

Da jeg ikke kan finde ud af om der er et eller andet galt med bilen, ville jeg ikke røre den med en ildtang.
Jeg har en fornemmelse af at der er et eller andet HELT galt med den bil siden vi ikke måtte få en tur efter
at have afsløret at jeg vidste en hel del mere om Rx-7 end ham.

Så jeg kan ikke give dig en ide om hvad den burde koste. Men en god grundregel er jo altid at presse sælger 10kkr.
Hvis du har mulighed for det burde du slå et slag omkring Køge for at se hvad du ellers kan få for dine penge.

Og her var starten på svaret jeg fik fra den interesserede køber:

"Hej Jeppe
1000 tak for dit ærlige og grundige svar - jeg tager tingene til efterretning,
og prøver at konfrontere ham med de ting, du har nævnt"

Jeg har desværre ikke fået lov at citere Hr. Lindgreen for hans mails, indeholdende både trusler,
grundløse beskyldninger, samt angreb på min person

Denne reaktion kan jeg kun tolke på en sådan måde at det er Hr. Direktør Preben Lindgreen svært at opretholde den
pris han gerne ville have for køretøjet når han bliver konfronteret med fakta om den bil han har til salg.

Det bekræfter mig bare i min teori om at der er noget uldent ved både manden og køretøjet!

Det var samtidig denne reaktion der gjorde at jeg lavede denne side - for at redegøre for mine synspunkter,
så det ikke er, som Hr. Lindgreen måtte synes, ubegrundede beskyldninger.