| Når man har valgt, at man
vil konfirmeres, skal man følge undervisningen hos præsten,
fra man starter sit syvende skoleår og til den dag man bliver
konfirmeret. Derudover skal man have været i kirke, det antal
gange som præsten har bebudet. Har man ikke været det, kan
præsten nægte at konfirmere dig på selve konfirmationsdagen.
Her til højre ser du de elever fra
syvende klasse på Rakkeby Centralskole 1979, der havde valgt at
blive konfirmeret, og også blev det. |
Store
Bededag 1979
|
|
|
Den dag, da der stod Store
Bededage i kalenderen 1979, skulle jeg konfirmeres i Rakkeby
Kirke kl. 10.00. Det var en "stor" dag for mig, husker
jeg. Efter seancen i kirken var overstået, kom så festen og
selve dagen.
Da vi kom hjem fra kirken, var det tid
for en hurtig frokost. Efter frokosten skulle jeg til at åbne
mine, indtil da, gaver og telegrammer. Der kom nemlig flere
gæster til eftermiddagskaffe, og resten til selve festen om
aftenen.
Her på billedet til venstre, ser du
mig i færd med at åbne de gaver, jeg på daværende tidspunkt
havde fået. Stolen jeg sidder i, og det lille bord ved siden
af, havde jeg fået af mine forældre i konfirmationsgave. |
| Som det ses på billedet til
højre, er vi nu nået til kaffen på min konfirmationsdag. På
det tidspunkt var der ankommet nogle flere gæster, deriblandt
min mor's søskende med påhæng. Kaffen drikkes hjemme i vores
stue, hvorimod aftensmaden blev indtaget på Richard's Cafeteria
i Hjørring. (Cafeteriet findes ikke i byen længere, da det er
blevet revet ned i forbindelse med en byfornyelse. |
 |
På de tre billeder her ovenover er vi, og alle
gæsterne ankommet til Richard's Cafeteria, for at få vores aftensmad.
Jeg husker desværre ikke menuen, men bemærk spisestellet på det
første billede, jeg synes, det er utrolig smukt/flot. Det mindes jeg
også min mor syntes.
På det første billede ses jeg og mine
forældre, min mor sidder forrest og min far bagerst.
På billedet i midten, der, bliver der skålet
for mig. Jeg husker, jeg syntes, det var forfærdelig, at skulle sidde
sådan til parade. Udover mig og mine forældre, ser du også min kusine
Birthe, det er hende i den flotte gule kjole. (Hun er 24 år i dag, og
på billedet er hun kun 3 år).
På det tredje billede ses min far i forgrunden
dernæst mig og i baggrunden min mor.
|
|
Dette billede er taget
umiddelbart bagefter sangen
fra min mor og far og søskende, der hvor man synger alle de
der: "Åh ja, ham kan vi li', bravo, ´bravo
bravobravisimo, og han er en af vor egne, osv. I den
sidstnævnte var der nogen fra selskabet der kunne en meget
morsom tekst, som jeg aldrig på det tidspunkt havde hørt. De
sang: "Han er en af vor egne, en RIGTIG HÆNGERØV, en
rigtig hængerøv osv. Det fremgår vist tydeligt af billedet
her til venstre, at jeg syntes, den tekst var rigtigt sjov,
mildest talt, jeg var ved at omkomme af grin. |
| Jeg vil også gerne hermed
benytte lejligheden til endnu engang at sige TAK, til mine
forældre, for den helt uforglemmelige dag, som I gav mig Store
Bededag 1979.
Og hvordan kan man gøre det bedre, end
at sætte et billede ind her til højre, taget lige netop på
denne dag. |
|
|
