Klik på billedet, for at se det i stor størrelse

Her på skolen, startede jeg så min karriere som skoleelev. Det var i august 1972, hvor jeg startede i 1. klasse. Dengang, var der ikke noget der hed børnehaveklasse. Vores klasselokale var i den lange bygning, hvor der er tre vinduer ad gangen, og det var det første med tre vinduer fra højre.

Rakkeby Centralskole er en lille skole med kun 7 klasser, plus børnehaveklasse (idag). I dag er der ca. 100 elever på skolen, det er ca. det samme antal elever, som da jeg gik der.

I 1972, da jeg startede i 1. klasse, var der dansk, regning/matematik, formning, gymnastik, relgion og sang på skemaet.

Vores klasselærer hed Bente Madsen, hende havde vi samtidig til dansk, lige fra 1. - 7. klasse. Hun ses her til højre, som hun så ud i 1972.

Klik på billedet, for at se det i stor størrelse

 

Vores regning/matematik lærer hed Ester Søndergaard, hende havde vi også lige fra 1. - 7. klasse til regning/matematik. Hun ses her til højre, som hun så ud i 1972.

Klik på billedet, for at se det i stor størrelse



Vores sanglærer hed Børge Pilgaard, ham havde vi til sang alle de år som jeg kan huske tilbage, d.v.s., jeg tror nok det var alle 7 år også. Han ses her til højre, som han så ud i 1972.

Klik på billedet, for at se det i stor størrelse

 

 

Jeg husker desværre ikke, hvilken lærer vi havde til de andre fag, så som religion, formning og gymnastik.

 

Jeg vil da også gerne vise dig, hvordan jeg selv så ud da jeg gik i 1. klasse. Billedet her til højre er altså mig, det kan jeg nok ikke løbe fra.

Klik på billedet, for at se det i stor størrelse

 

Alt hvad jeg husker fra min skoletid de næste år på Rakkeby skole, kan kun beskrives som positivt. Jeg husker, ikke der var nogle problemer i min klasse, og det skyldes kun en ting, at Rakkeby Centralskole var en rigtig god skole at få sin første rigtige lærdom på.

 

Da vi kom i 5. klasse var der et høstfest arrangement på skolen, hvor vores klasse var blevet hyret til at lave en folkedanser opvisning. Jeg kan tydelig huske, at vi øvede i sangtimerne, og vores lærer Børge Pilgaard spillede melodierne, vi dansede, på violin.
Jeg husker ikke præcist, hvilke danse vi dansede, men jeg mener en af dem var: "Totur til Vejle". Her til højre kan du se to billeder, hvoraf det ene indeholder alle "folkedanserne" fra 5. klasse, og det andet er viser: "Lone P og mig, samt Charlotte og Bo".

Klik på billedet, for at se det i stor størrelse

Klik på billedet, for at se det i stor størrelse

 

Nu er vi nået til 6. klasse, og når man kom til dette klassetrin, blev der dengang arrangeret en Bornholmertur, det gjorde der selvfølgelig også for vores klasse. Den tur kan du læse mere om hvis du klikker på linket: "Bornholmertur".

Året efter, hvor vi gik i 7. klasse, var vores sidste år på Rakkeby Skole. Når man går i 7. klasse her i Danmark, så kan man vælge at blive konfirmeret, der var to fra vores klasse, der valgte ikke at blive konfirmeret. Det var på grund af, at deres forældre, havde en anden religion. Jeg valgte at blive konfirmeret, og det kan du læse mere om, hvis du klikker på linket: "konfirmeret".

Efter 7. skoleår skulle jeg skifte skole, til Vrå Realskole. Men det var ikke så slemt endda, fordi resten af min klasse skulle gøre det samme. Jeg stod jo ikke som "Palle alene i verden", der var jo mange jeg kendte, og det husker jeg, jeg var glad for !!!

Hvis du vil læse mere om min skolegang på Vrå Realskole, skal du blot klikke på linket "Vrå Realskole".