|
|
Her i bageriet til venstre
startede jeg i lære, som bager den 8/5-1981. På dette tidspunkt,
gik jeg stadig i skole på Vrå Realskole, men jeg fik lov til at
gå ud af 9. klasse, fordi, vi havde været igennem pensumet for
9. klasse. Jeg lavede så den aftale med skolen, at jeg fik lov
til at gå op til eksamen, selvom jeg ikke fulgte undervisningen,
resten af skoleåret. (Der var kun repetition tilbage).
Her til højre ser du min første
uddannelsesaftale, som bager. |
|
| Hos Bageri Silesia var der
altid en rigtig god stemning i bageriet, fordi Niels-Erik Schmidt,
(det var min lærermester), også kaldet "Krumme", altid
var i godt humør. Det var et RIGTIGT GODT STED at være, for der
skete hele tiden noget sjovt, for Niels-Erik var/er stadig en
rigtig "spagsmager". Han lavede sjov med alt og alle.
Han gjorde alt for at lave reklame for
sin forretning, og når der var revy i byen (Hjørring),
inviterede han altid holdet over i bageriet, så de kunne smage
årets revykage. Her på billedet til højre, ser du Hjørring
Revyholdet fra 1982. Det bestod af Peter Schrøder, Steen
Springborg, Per Pallesen, Kirsten Lehfeldt, Henrik Koefoed og
Hanne Uldal.
Der var tradition for i Hjørring, når
revyen havde spillet halvdelen af sine forestillinger, så blev
der holdt en fest. Efter denne fest kom alle skuespillerne over i
bageri Silesia, sådan lige for at hilse på, og få en
"sludder for en sladder", med Krumme.
Skuespillerne kom ind i bageriet på en
lidt besynderlig måde, da de gjorde deres entré på en knallert.
Det blev godt nok Krumme for meget, så knallerten røg hurtig ud
af bageriet igen. Skuespillerne fik dog lov til at blive. På det
tidspunkt de gjorde deres entré, var jeg lige ved at komme glasur
på sneglene (jødekagerne). Det, bemærkede Per, Steen og Henrik
hurtigt, og udbrød i en trestemmigt version af sangen: "En
snegl på vejen, er tegn på regn i Spanien". Jeg blev helt
måløs, så godt lød det, der var nemlig en rigtig god akustik i
bageriet, for folk der ville synge.
De rigtige gode toner og ord fra sangen
gjorde også Krumme helt måløs, og han sagde lidt irronisk efter
sangens afslutning: "Guud, jeg vidste slet ikke I kunne
synge". |
|
| Nogle flere eksempler på hvor
sjov en "spagsmager", bagermester Niels-Erik Schmidt
var, mens jeg arbejde hos bageri Silesia:
Til påske satte han et juletræ ud foran
butiksvinduet med et skilt, hvorpå der stod: "Julen varer
lige til påske". Som ses her på billedet til højre.
Midt på sommeren, da der var allermest
varmt, havde han bagt en lille snemand, hvorpå han havde sat et
skilt med teksten: "Julen nærmer sig". (Den stod ikke
et diskret sted, Neeeej, den havde en af de bedste pladser i
butiksvinduet). I disse dage, hvor snemanden stod i vinduet, var
der mange kunder, der fik sig et godt grin. |
|
| Niels-Erik Schmidt, synes
også det var skægt, at lave sjov med kollegaerne i byen, og en
tidlig søndag morgen, hvor han vidste, en af hans kollegaer havde
fri, kørte han ud til ham. Med sig havde han en lang stang og et
grisehoved. Da han ankom til kollegaens bopæl, fandt han den
lange stang og grisehovedet frem. Grisehovedet blev sat på
stangen, og dernæst gik han over til kollegaens
soveværelsesvindue, og bankede på ruden, med trynen af
grisehovedet. Kollegaen fik et chok, da han vågnede og så, at
der var et grisehoved udenfor hans soveværelsesvindue. Niels-Erik
nåede imidlertid ikke væk, inden han blev opdaget, og for at
gøre alt godt igen, lovede han, at han ville komme med friske
rundstykker til morgenkaffen. Rundstykkerne kom også som lovet,
men der var bare et lille men, som kollegaen bestemt ikke synes
var skægt lige på det tidspunkt, rundstykkerne var nemlig helt
stivfrosset. I skulle lige have set kollegaens ansigtsudtrykt, da
han åbnede posen med de frosne rundstykker, fortalte Niels-Erik
mig, for han regnede med, at han skulle have nogle helt friske og
måske endda varme rundstykker. Jeg tror aldrig jeg har hørt
Niels-Erik grine så meget, som da han fortalte mig denne
historie, han synes ihvertefald, det var meget skægt, at tage
"gas" på kollegaen på den måde.
Niels-Erik havde en anden kollega, der
var meget jagtinteresseret, og kl. 04.00 om morgnen ringede han
til ham på hans fridag, og sagde: "Der går en buk, nede i
min baghave", hvorefter røret resolut blev lagt på igen.
Hvordan kollegaen reagerede, fik jeg aldrig at vide, da kollegaen
aldrig snakkede om opringningen til Niels-Erik. |
 |
For at vende lidt tilbage til
bageri Silesia igen, har Niels-Erik Schmidt, engang købt et fint
bagerskilt af Freddy Fræk for to kagemænd, eller var det
omvendt, forstået på den måde, Freddy Fræk købte to kagemænd
for en skulptur ??. Svar: Aldrig givet !!
Freddy Fræks kringlemand ser du på
billedet her til højre. Og på billedet til venstre ser du
omtalen af kringlemanden, samt det fine skilt, der indikere at her
er der en bagerforretning. Endvidere kan jeg fortælle, at
kringlemanden, stadig hænger på gavlen af bygningen, så skulle
du komme til Hjørring engang, er det bestemt en attraktion, der
er værd at køre efter. Bygningen ligger på adressen: Nørregade
20, Hjørring (den gamle bydel). |
|
Da jeg næsten, havde været i lære i 2 år, gik
det imidlertid ikke så godt med økonomien, for Niels-Erik Schmidt, der
blev nemlig lavet et trafiklys lige udenfor for hans forretning. Dette
bevirkede at man ikke måtte tage hold med bil der længere, og det
medførte så, at hans omsætning faldt drastisk.
På dette tidspunkt, så det ud som om han kunne
dreje nøglen, hvornår det skulle være, så for at sikre min uddannelse,
fandt han en ny læreplads til mig, hvor jeg kunne færdiggøre min
uddannelse, som jeg manglede et år af.
Min nye læreplads blev hos Weber's
Bageri Hjørring. Min tid der, kan du læse mere om, hvis du klikker
på linket Weber's Bageri |
