Klik på billedet, for at se det i stor størrelse

Her startede jeg så mit 3. år, som bagerlærling. Nu sidder du måske og tænker, hvorfor startede han et nyt sted, når nu han havde en læreplads. Jo, det var fordi, mit tidligere lærested, var ved at gå konkurs, og så var det for at sikre min uddannelse.

Hvis du er rigtig opmærksom, vil du sikkert bemærke, at der står wiener bageriet på markisen, og ikke Weber's bageri. Det er også rigtigt, men Weber har solgt sit bageri og gået på pension, det er derfor det i dag hedder Wiener Bageriet.

Klik på billedet, for at se det i stor størrelse

Jeg siger bare, "gudskelov", for kommende bagerlærlinge, at Weber er gået pension, for han var en "rigtig satan", at arbejde for.

Han troede, at det var 1920 endnu, sådan blev hans personale ihvertefald behandlet. Han var to helt forskellige personer, en når han var i privaten, den herligste mand på jorden, og en helt anden når har gik i bageriet, så var han lige stik modsat. Der var ingen, uden ham selv, der kunne lave brødet godt nok, man fik evig og altid skæld ud, for det arbejde man havde udført. Man fik rent ud sagt at vide, det så ud af HELVEDE til, det man havde lavet, eller også var man ikke hurtig nok til at udføre det stykke arbejde, man nu engang var blevet sat til at lave.

Det er rigtig, sådan blev man snakket til mere eller mindre hele natten/formiddagen. Ikke nok med det, så forlangte han også, at man arbejdede over ca. 1-1½ time uden betaling, sådan var det bare, FÆRDIG !!!. Og det var ikke noget han ville diskutere, og en enkelt gang jeg bragte det på tale, at det var jeg faktisk meget træt af, ikke det jeg skulle arbejde over, men at det skulle gøres GRATIS. Ved du hvad han svarede ?? Det var han faneme ligeglad med, hvis der var noget jeg var utilfreds med kunne jeg jo bare finde mig en anden læreplads, han havde taget mig for at hjælpe mig, ikke for jeg hele tiden skulle brokke mig.

Sådan var svaret !!! ORDRET.

Når man får sådan et svar, lukker man i som en østers, det gjorde jeg ihvertefald. På det tidspunkt havde jeg jo ikke den store arbejdsmæssige erfaring. Sådan et svar skulle en arbejdsgiver bare lige prøve at give mig i dag, så skulle han nok få svar på tiltale, skal jeg love dig.

Jeg ved da godt, at jeg skulle have gået til fagforeningen, men det gjorde man jo ikke, af den grund, man havde det jo ikke for godt i forvejen, og gik man så til fagforeningen, var det da først det blev forfærdelig at være der.

Jeg holdt ud og blev udlært hos Weber's Bageri, maj 1984. Derefter, var jeg der som svend, indtil januar 1985. Der blev jeg heldigvis fyret. Dette tidspunkt er nemlig bagerens mest stille periode, og jeg fik den begrundelse for fyringen, at han ikke havde brug for en svend før til foråret/sommeren.

Jeg kan roligt sige: DET ER DEN VÆRSTE ARBEJDSPLADS, JEG NOGEN SINDE HAR HAFT.

Jeg gik kun arbejdsløs en tre-fire uger, så ringede bagermesteren fra "Solbakken" til mig, og sagde: "Han havde hørt, jeg gik ledig, og om jeg var interesseret i at få arbejde, så kunne jeg starte hos ham dagen efter, fordi en af hans svende var blevet langtidssygemeldt.

Jeg var selvfølgelig interesseret i at få arbejde, så jeg startede, som svend på "Solbakken" dagen efter. Det kan du læse mere om, hvis du klikker på linket: "Solbakken".