Det var et rigtig godt sted at være ansat, daværende bagermester Holger Yde, var utrolig glad og livlig i sin væremåde, og det smittede naturligvis af på os andre.

Om sommeren havde vi utroligt travlt, og det skyldtes, at vi leverede brød til sommerlandet. (Harrerenden, Feriebyen og Nørlev Strand i Vendsyssel).

Jeg husker tydeligt en skæg lille episode fra den travle tid, der om sommeren.

Vi var nogle stykker, der var ved at lave wienerbrød. (hanekamme, spandauer, cremeboller, wienersnegle, smørkranse, smørstænger, osv.)

Vores dej var så stor, at vi havde den til at ligge på køl, for den ikke skulle hæve for meget, inden den blev rullet ud til ovennævnte kagetyper. Os der var i gang med det, havde helt tjek på, hvad, der var hvad. Det skal lige nævnes, at der var også en butterdej i køleren, som skulle laves når wienerdejen var færdigudrullet.

Nu er det så vi kommer til det skægge, om man vil;

Vores Bagermester Yde ville være så flik at hjælpe os med wienerdejen, så vi hurtigere kunne blive færdig, men han havde bare ikke lige helt tjek på, hvad der var wienerdej og så butterdej. Lige pludselig opdagede en af os, at der manglede et stykke butterdejen. Det var selvfølgelig vores mester der havde taget det, ja hvem ellers ???. Nu var problemet bare, at vi i mellemtiden var begyndt at lave cremeboller, og det havde vores mester set, så det lavede han også, men bare at butterdej i stedet. (Til orientering for ikke fagfolk, skal jeg hilse og sige, det er altså ikke ret godt at lave cremeboller af butterdej, sagt med andre ord, det duer overhovedet ikke !!!!).

De var godt og grundigt blandet sammen, og selv om vi var "garvet" fagfolk, formåede ingen af os at kende forskel på dem, så der var ikke andet at gøre næste dag, end at tage dem alle sammen ud af fryseren, og sætte dem til hævning, for at se hvilken af dem der begyndte at hæve. Den dag var der ihvertefald ikke mangel på cremeboller, vi bagte nok ca. 200 stk., vi skulle nok bruge 50 stk., vil jeg tro. Den eneste kommentar vores mester gav os var: "sikke noget gyllefis". Og det vil jeg da give ham fuldstændig ret i.

Han kunne jo ikke så godt give os andre skylden, da det var ham selv der havde lavet fejlen. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kommer lige pludselig til at tænke på det her gamle ordsprog der siger: "For mange kokke, fordærver maden". Det må man jo sige, at ovenstående bekræfter, ikke ?

En anden skæg episode med vores mester Yde:

Det var ligeledes om sommeren, hvor vi havde utroligt travlt, så travlt, at Fruen kørte som chauffør, og da hun stod og skulle af sted, og kun manglede rundstykkerne til sommerlandet, lød der et råb/skrig inde fra pakkerummet, hvor rundstykker også blev bagt. Den dag var det bagermesteren selv der passede ovnen (heldigvis), for da vi andre så hvad der var sket, nemlig, at alle rundstykkerne var lige så sorte som trækul, priste vi os lykkelig for, det ikke var os der havde brændt dem.

Fruen fik ingen rundstykker med på første tur, hun måtte køre med det hun havde, og så køre igen, når vi havde fået lavet nogle nye rundstykker.

Helt tilfældigt skulle jeg lige ind i pakkerummet og hente et eller andet, jeg husker ikke hvad, men jeg husker tydeligt det syn der mødte mig.

Yde havde nemlig hældt mange af de sorte rundstykker op i nogle store kurve, og der hoppede den store mand oveni dem, så rundstykkerne stod ham om ørene. Jeg kan godt sige dig, det var et syn for guder !!!. Jeg var ved at have "ædt" en hel trøje, for grine af ham lige på dette tidspunkt, var nok ikke lige passende. Jeg skyndte mig at få fat i det jeg skulle bruge, og så ellers ud af bageriet og hen på toilettet, hvor jeg fik grinet ud. Jeg kan grine af det endnu, når jeg tænker på den episode.

Jeg var knapt kommet ud fra toilettet igen, førend vores mester kom ind til os andre igen, helt rolig, og sagde: "Så er der udsolgt af rundstykker, vi skal lige have lavet nogle flere, og det gjorde vi selvfølgelig. Så blev der ikke snakket mere om det, den dag. Men jeg kan godt betro dig, det kom han til at høre meget for i tiden derefter.

Jeg arbejde hos: "Bageri Solbakken", til september 1986, hvor jeg blev fyret, på grund af manglede arbejde.

"Ære være dit minde" Holger Yde. Yde er desværre ikke blandt os mere. Han døde ved sin sølvbryllupsfest, (meget tragisk afslutning på netop sådan en glædesdag).

Tiden, indtil jeg fik arbejde hos: "Bageri Ingeborg" var kort, for der startede jeg som svend den 2. januar 1987. Du kan læse mere om min tid hos: "Bageri Ingeborg", ved at klikke på linket "Bageri Ingeborg".