Antioxidanter og kræftbehandling
Der har, bla. i Jyllandsposten, været omtalt, at for mange antioxidanter kan være skadelige . Når ilten omsættes i vores krop, vil der dannes skadelige frie iltradikaler, der dels skader cellernes styrende æggehvidestoffer - DNA - og dels ilter fedtstoffer, fx det >dårlige< LDL-kolesterol, der så sætter sig til åreforkalkning. Skades DNA, svækkes cellen, og DNA kan evt ændres til kræft-DNA, så cellen bliver til en kræftcelle. Vi har en række enzymer i cellerne, der modvirker denne proces, men vi har også brug for antioxidanter for at hjælpe dem.

Det er rigtigt, at oxidationen - iltningen, som de frie iltradikaler medfører, i nogle tilfælde også kan også være gavnlig. Immunsystemet benytter sig fx af frie radikaler i kampen mod virus og bakterier. Kommer der fx bakterier ind i kroppen (i tarmene og på kroppens overflade er de normale bakterier gavnlige og nødvendige), bliver de hurtigt opsporet af de hvide blodlegemer, der sender en kaskade af frie radikaler mod bakterierne, der herved bliver ødelagt. Det skader cellerne i nærheden, men de bliver ret hurtigt repareret. Mennesker med fx forkølelsessår kan direkte følge med i denne proces. Først kommer der kløe, så blærer på huden og så kraftig rødme og betændelse, hvorefter det tørrer ud og forsvinder. Skyder de hvide blodlegemers "bomberegn" af frie radikaler over målet, kan der ske større vævsskade, som det fx kan ses ved leddegigt og andre autoimmune sygdomme, hvor immunsystemet angriber egne væv. Frie radikaler har også betydning for vores hjernefunktion, sexliv, og for at vi kan dræbe kræftceller. Der skal derfor være en god balance mellem antioxidanter og frie radikaler.

Der er imidlertid massevis af pro-oxidanter - stoffer der fremmer dannelsen af frie radikaler – i vores omgivelser i form af fx masser af kemiske stoffer, så normalt er det største problem at få nok antioxidanter gennem en sund kost og tilskud af antioxidanter, samt ved at nedsætte påvirkningen fra de pro-oxidanter i omgivelserne, som kan skade os. Fx er mange metal-ioner pro-oxidanter, ikke mindst et stof som amalgam – kviksølv og kobber - "sølvet" i tænderne, og det samme gælder for overskud af jern i kroppen.

Visse celledræbende stoffer, som bruges mod kræft, er kraftige pro-oxidanter. Antioxidanter kan iøvrigt ved at blive angrebet af frie radikaler selv blive pro-oxidanter, men det er kun i en svag form, der hurtigt bliver reguleret i organismen.

Nogen kræftlæger fraråder deres patienter at tage antioxidanter sammen med kemoterapi, men dels peger tidligere studier på, at frie radikaler spiller en vigtig rolle for opståelsen af cancer, og dels at antioxidanter, der ødelægger de frie radikaler, hjælper til at undertrykke cancer. Cancerceller Kan også lave en overproduktion af frie radikaler, og disse frie radikaler kan sende signaler, som fremmer yderligere ukontrolleret cellevækst. Det peger bl.a. et studie på Johns Hopkins Medical Institutions på. Dette studie er publiceret i Science, 14 marts 1997. Der findes også i brystvæv og andet væv genetisk betingede enzymer, der producerer frie iltradikaler og dermed kan bidrage til udvikling af brystkræft og andre kræftformer (Webb-Waring Institute for Cancer, Aging and Antioxidant Research).

Forsøg med dyrkning af kræftceller uden for kroppen har bla. vist, at et ekstrakt af kerner fra røde vindruer - ActiVin R - kan hæmme væksten af kræftceller af forskellig art, samtidig med at normale celler vokser bedre. Der er heller ingen studier, der har sikkert bevist, at antioxidanter kan gribe forstyrrende ind i kræftbehandling. Det er en ren hypotese, og kun få uden for kroppen studier har støttet det. Tværtimod har C-vitamin vist sig at forbedre effektiviteten af kemoterapi hos dyr og i forsøg med menneskelige brystkræftceller uden for kroppen. En modificeret form for A-vitamin har også arbejdet synergistisk (forstærket hinandens virkning) med kemoterapi i reagensglasforsøg. En oversigt over forskning på området (Cancer Treatment Rev 1997;23:209-40 [review] konkluderer, at man ikke behøver at undgå antioxidanter af angst for, at virkningen af kemoterapien forstyrres.

I et italiensk studie i 1996 fik 30 patienter med hjernesvulster enten strålebehandling eller hormonet melatonin, der er et meget kraftigt antioxidant. Overlevelsen var højere i gruppen, der fik melatonin. Et finsk forsøg har vist, at behandling med antioxidanter i kombination med kemoterapi og bestråling forlængede overlevelsen af patienter med småcellet lungekræft i sammenligning med de fleste offentliggjorte resultater af behandling med kombineret kemoterapi og bestråling alene (Anticancer-Res. 1992 May-Jun; 12(3):599-606). Herhjemme har Knud Lockwood m.fl. i en omdiskuteret undersøgelse vist, at ud af 32 kvinder med brystkræft, der havde spredt sig, var der ingen, der døde i studieperioden (forventet 4), ingen viste tegn på yderligere spredning, der var forbedret livskvalitet, og seks patienter viste delvis remission (tilbagegang af kræften). Behandlingen var med store doser af en række antioxidanter, først og fremmest Q10..

En væsentlig ting, som antioxidanter også kan udvirke, er en nedsættelse af risikoen for skader på DNA i sunde celler. Det er kendt sag, at kemoterapi og bestråling, der også udløser mængder af frie iltradikaler, øger risikoen for cancer senere i livet, netop på grund af skaderne på DNA. Oftest i form af akut leukæmi, som ikke sjældent optræder 4-5 år efter behandling af den oprindelige cancer.

Antioxidanter modvirker også iltning af fedtstoffer, hvilket hæmmer kræftcellers vækst, og kemoterapien virker kun på hurtigt voksende kræftceller. Antioxidanter, fx E-vitamin, kan på denne måde øge kemoterapiens virkning. Flavonoidet genistein fra sojabønner har vist sig at kunne øge ophobningen af visse kemomidler i kræftcellerne, og et andet, quercetin, har vist sig at øge flere kemoterapeutikas giftvirkning på kræftceller. Der mangler dog stadig kliniske studier af disse stoffers virkning på cancer kemoterapi.

I en omfattende gennemgang af problematikken vedrørende ernæring og cancer konkluderes det, at et tilskud af antioxidanter til kosten kan være en sikker og effektiv måde at øge virkningen af kemoterapi mod cancer. Patienternes livskvalitet kan blive forbedret ved at supplere kosten med antioxidanter, som nedsætter eller forebygger bivirkninger af kemoterapi.

Japanske forskere har i et dobbeltblindt forsøg vist, at en kombination af de tre antioxidanter E-vitamin, C-vitamin og N-acetyl cystein virkede beskyttende mod kemoterapifremkaldt hjerteskade uden at hæmme virkningen af kemoterapi. Det ville være dejligt, hvis danske kræftlæger og kræftforskere i højere grad ville interessere sig for antioxidanter.

Alt i alt taler utrolig meget for at kombinere kræftbehandlingen med først og fremmest en sund kost med rigeligt af grønt og frugt samt med tilskud af antioxidanter. Ved at give flere forskellige antioxidanter skabes der en synergi - et samarbejde mellem antioxidanterne, der forstærker virkningen af hinanden. Det er dog ikke nogen god idé at overdrive med noget, heller ikke antioxidanter, og det er som grundlag bedst at vælge dem i naturlig form, men er man fx udsat for voldsomme angreb på kroppens celler af frie radikaler pga. kræftbehandling – både stråling og kemoterapi – er der også brug for tilskud af antioxidanter.