|
April 2007 Det går godt, jeg er nu flyttet i et lille rækkehus med have, hvilket både jeg og hundene nyder i fulde drag. Flexjobbet klarer jeg ok, der er dage hvor armen har det skidt, men jeg har en dejlig arbejdsgiver, og de dage tages der ekstra hensyn til mig. Jeg er blevet mormor igen, og de 2 små drenge har givet livet et indhold der siger spar to til alt. Mine brændende fornemmelser og stik i ben og på min torso, kommer og går stadig i en stor forvirrig, der er intet mønster i det. Jeg er sikker på det er en genskade til enten kemo eller stråler. Hukommelsen er lidt bedre, men der er stadig huller fra tiden hvor jeg var i behandling. Fysisk holder jeg mig i form ved at gå i haven, gå ture med mine hunde, gå til hundetræning med Odin og passe børnebørn, gerne et par gange om ugen :)
Marts 2006 Meget er hændt gennem det sidste år, jeg er ved at være gennem en arbejdsprøvning, og det ender ud med et flexjob. Det er jeg meget glad for og beder til at armen kan holde til jeg kan forlade arbejdsmarkedet som pensionist :) Som tiden er gået, er det ikke længere sygdommen, der står først i tankerne når jeg vågner om morgenen, men det er desværre stadig sygdommen der rinder først i tankerne, hvis det værker i kroppen, og det gør det meget, min krop er ældet, og ældet hurtigere end kvinder der ikke har været gennem en bc. Jeg er stadig medlem af Mail listen for brystkræftramte, og den er mig en god støtte. Mit liv er på vej ind i en ny fase, jeg er mormor og det er jeg 100 % når der er brug for mig, kommer jeg. Det er pragtfuld Sander er nu 19 mdr og en rigtig lille dreng med fart over feltet, lillebror ligger i min datters mave og er snart klar til at se sin mormor an :). Jeg har anskaffet mit 2 små hunde igen, Petit Brancon og det er det bedste der er sket for mig efter min mormor status.
|
Helen Ørndorf kontakt via e mail eller msn helen@fjerkrae.dk yahoo messenger helen_oerndorf |