| |
Mistelten har jeg nu været i behandling med i et stykke tid. Mit produkt
hedder ABNOBAviscum, jeg tager det i serier
Dag |
Behandling |
1 |
1 ml 30 % opløsning |
2 |
fridag |
3 |
1 ml 30 % opløsning |
4 |
fridag |
5 |
1 ml 20% opløsning |
6 |
fridag |
7 |
1 ml 20% opløsning |
8 |
fridag |
9 |
1 ml 10% opløsning |
10 |
fridag |
11 |
1 ml 10% opløsning |
12 |
fridag |
|
forfra |
Jeg bruger en 2 ml sprøjte og en meget lille kanyle. Jeg stikker i
maveskindet, nogen dage er jeg ikke så god til det men for det meste mærker jeg
det ikke, og min mave ser stadig pæn og hel ud. Jeg forventer at skulle tage
mistelten resten af mit liv.
Mistelten er
særdeles anbefalelsesværdigt mod de fleste kræftsygdomme. I Arlesheim i
Schweiz har man undersøgt, at mistelten har den bedste virkning, når det
gives som injektion og næstbedst, når det tages som dråber i lidt vand.
Desuden må man indstille sig på, at for de fleste kræftsygdomme, skal det
tages resten af livet. Mistelten arbejder langsomt og har ikke kapacitet til
at æde sig igennem en stor tumor. Derimod er den uovertruffen til at
forhindre tilbagefald af kræft. |
|
De bedste resultater får man således i
kræftstadier, hvor misteltenbehandling kombineres med operation, stråling eller
kemoterapi. - Mistelten stimulerer immunforsvaret, men også de røde
blodlegemer. Mistelten reparerer og stabiliserer DNA. Mistelten dræber
kræftceller , men i langsomt tempo og opløser både godartede og ondartede
tumorceller. Mistelten angriber ikke sunde celler og sundt væv. Samtidig virker
mistelten let smertedæmpende. - I sene stadier af kræft, terminalstadium, har
patienter også glæde af at få mistelten, selvom misteltenen arbejder for
langsomt til at hamle op mod kræften. Her bevirker misteltenen, at patienterne
får større livskvalitet i form af god almentilstand og god følelsesmæssig
tilstand. De har en god appetit og sover godt om natten, og kan ofte være
virksomme lige til det sidste.
Mistelten er den mest udbredte og
benyttede alternative cancerbehandling. Praktiserende læge Elisabeth
Møller-Hansen fortalte, hvordan hun i sin private klinik praktiserer brugen
af mistelten.
| Elisabeth Møller-Hansen
arbejder ud fra et antroposofisk idé-grundlag og har derfor ikke overenskomst
med Sygesikringen. |
| Der betyder dog ikke, at hun ikke
også går ind for og anbefaler den etablerede cancerbehandling. |
»Ud fra en antroposofisk synsvinkel
opstår kræft på grund af forudgående kriterier af indre eller ydre art. Det
fysiske selstændiggør sig på en sådan måde, at der kommer en opstasning af
livsprocesser. Og det er på grund af denne opstasning, at cancerprocessen
opstår«, forklarede Elisabeth Møller-Hansen, som anser den antroposofiske
medicin som en naturlig fortsættelse og udvidelse af det kliniske blik.
»Kræft er ud fra en antroposofisk
opfattelse også et produkt at et langt forløb. Carcinogener og gener er årsag
til kræft, hvorefter katastrofer og begivenheder op til et kræftudbrud kan være
den udløsende faktor, der gør, at et anlæg for kræft, der ellers har ligget og
været inaktivt, nu bryder ud«, sagde Elisabeth Møller-Hansen, som ser
kræftpatienterne i sin private praksis cirka en gang om måneden. En konsultation
af en halv times varighed koster 400 kr.
Mistelten som behandling
Mistelten er en sælsom plante. Den
blomstrer om vinteren, hvorefter den sætter hvide bær, der modnes over et år til
jul, for derefter at sætte blomst igen. Misteltenen er en snylteplante, der ikke
gror i jord men på en træstamme. Træstammernes art er ikke ligegyldige. Hver
cancerform behandles med mistelten udvundet fra bestemte træsorter. Når den er
høstet, presses den til saft. Under almindelig farmeceutisk bearbejdning bliver
vintersaft centrifugeret med sommersaft og fortyndet med vand.
Mistelsten er udgangspunktet for
antroposofisk kræftmedicin og har været brugt i cancerbehandlingen i 80 år. Alt
efter forløb og hvor tumor sidder, vælger man forskellige fortyndinger af
mistelten. Derfor findes behandling både i en højpotent (mest fortyndende) og
lavpotent (mindst fortyndede) udgave. Mistelten gives som injektion s.c. eller
i.v. dagligt (ved nyopdaget tumor) og senere i forløbet et par gange ugentligt.
Det betyder, at patienter eller deres pårørende ofte skal oplæres i at give
injektioner. Behandlingen skal startes forsigtigt, fordi der kan komme
allergiske reaktioner. Den rigtige dosering og det rigtige værtstræ er
forudsætning for en vellykket behandling.
Der ses en temperaturstigning døgnet efter indgift. Den indikerer, at medicinen
er rigtig doseret, og at den slår an. Brug skal anmeldes til Sundhedsstyrelsen.
Månedlig udgift til behandling beløber sig til 600 kroner.
Elisabeth Møller-Hansen er ikke i tvivl om misteltenens virkning.
»I midteuropa er mistelten ikke så kontroversiel en behandling, som den er
herhjemme.
Og der ligger mange naturvidenskabelige arbejder fra Østrig, Schweiz og
Tyskland, som viser, at mistelten kan strække et cancerforløb, og at det er
smertestillende«.
»Mistelten har særlig god effekt på brystcancer (undtagen ductus carcinom),
melanomer, genital- og abdominalcancer. Derimod ligger det tungt med effekt på
for eksempel lunge- og nyrecancer«.
Derfor havde Elsebeth Møller-Hansen
heller ikke meget tilovers for den eneste danske undersøgelse af misteltens
virkning, idet den var lavet på nyrepatienter med metastaser.
»At mistelten ikke slår an her, vidste vi
godt i forvejen«, sagde Elisabeth Møller-Hansen.
At lægevidenskaben føler den står og
mangler nagelfaste bevsier for misteltens virkning, bliver heller ikke bedre af,
at naturvidenskaben og antroposofien ikke har den samme holdning til, hvordan
der skal forskes.
»To patienter har aldrig det samme forløb, de samme livsprocesser eller reagerer
ens, hvilket dybest gør, at de ikke kan sammenlignes. Antroposofisk medicin er
bare udviklet ud fra andre opfattelser end det naturvidenskabelige«, fastslog
Elisabeth Møller-Hansen, som fremlagde flere kasuistikker fra sin praksis,
hvor »opgivede« patienter har fået både flere og flere gode år forærende med
misteltenbehandling, hvor en af virkningerne kan minde om virkningen af
prednisolon.
Den smertestillende effekt er vist i et
dansk forsøg, hvor 72 cancerpatienter i kemobehandling i et dobbeltblindforsøg
fik mistelten. Her viste det sig, at de misteltenbehandledes indhold af
betaendorfiner steg til det dobbelte i forhold til kontrolgruppen.
Derudover har et forsøg med mistelten i.v.
vist, at 0,2 mg/kg Mistelten Iscador med 2% i.v. medførte en markant
temperaturstigning inden for det første døgn. Dertil kom, at mængden af
neutrofile leucocytter og fagocytoseaktiviteten steg i samme tidsrum som
temparaturstigningen. På mus steg tillige antallet af Killer T-celler.
Læge Elisabeth Møller-Hansen er den læge jeg konsulterer, min egen læge kan
nu også skrive recept på mistelten til mig, så sparer jeg turen til Århus ;-)
Han skal jo alligevel skrive recept på min LDN
|