Tre
veje til mere power
Danmarks
tre bedste tunere jagter det samme mål. Men midlerne til at opnå en
smidig og
kraftig motor er forskellige for den klassiske håndværks-tuner, computer-freaken og
turbo
specialisten. Men ét stykke værktøj har de tre motor-troldmænd til fælles: Computeren.
Vi mødte de tre tunere i deres værksted til en snak om detaljer, principper og
junktuning.
Poul
Heichendorff: Flowet fortæller mig alt Når
jeg tuner en motor prøver jeg at finde dens inderste væsen og søger
balance og sammen hæng i tingene. Man kan ikke bare gå blindt efter
hestekræfter. En motor skal også have et fornuftigt drejningsmoment for
at virke tilfredsstillende, siger »Lille Poul« Heichendorff, der altid
har været de fine detaljers mester. Hans tryllestav er den store amerikanske Super Flow
300 Flowbench, som giver indblik i tuning fra én specifik side, nemlig
luftgennem- strømningen i topstykket. Ved at suge luft gennem topstykket viser flow-bænken, om motoren skal have bearbejdet indsugningskanaler, ændret knast eller større ventiler. - Tuning drejer sig jo om at få puttet så meget luft som muligt ned i dine cylindre, og her viser flowmeteret, om det eksisterende topstykke udnytter sit potentiale godt nok, fortæller Poul Heichendorff. |
- Jeg kan simulere enhver løftehøjde af ventilerne
og se, om det kan betale sig at sætte større ventiler i topstykket,
eller om det er bedre at beregne en ny knastaksel med højere løftetider
til de bestående. Og når vi kommer dertil, begynder det at blive
virkelig interessant. - Den håndværksmæssige side af tuningsarbejdet
har ændret sig, siden vi startede i tresserne. Det er fx yt at polere
topstykker i kanalerne. Det var en misforståelse, som kostede mange
arbejdstimer. . |
- Jeg synes stadig, vi kan komme imponerende langt
med den traditionelle sugernotor-tuning. Og jeg arbejder lige nu på nogle
motorer til Toyota’s rallybiler, hvor der skal findes flere heste uden
at formindske drejningsmornentet: Sådan en Toyota 1,6-1iters motor med 16
ventilet topstykke kan vi få op fra 126 hk til 186 hk, når vi bruger
hele registeret: Skrappere knastaksler, bearbejdet topstykke, større
ventiler stålkrumtap og -plejlstænger, smedede stempler, intens kontrol
af tolerancer osv. Faktisk har dynamometret været oppe og ringe med over
200 hk, men de skal lige prøves i praksis, beretter Poul Heichendorff. Hvor Poul har computeren til at lagre sine test-resultater,
bruger han stadig gammeldags metoder til at gemme sine tuningsdetaljer.
Alle bliver noteret ned i hånden og fotograferet og indgår i en diger
samling af tuninger. Og der er mange, som gerne vil kikke med: - Da Erik Høyer og John Nielsen kørte gruppe A-løb
med Toyota Corolla 1600 for nogle år siden, blev der nedlagt protest på
motoren i Belgien. Det var bestilt arbejde, for mine langdistanceløbs-motorer
er ikke specielt de hurtigste. De arbejder med bedre moment og er lavet
til at holde. Men der var et fluepapir af konkurrenter, da motoren blev
skilt ad. De skulle lige hen og have ideer alle sammen. -De mange gruppe N- og formel Ford-motorer, jeg har lavet til racerløb, er trods alt så bundne af reglementer, at jeg en gang imellem savner en landevejs-motor at tune på. Det er jo her, jeg kan eksperimentere. Men på den anden side har jeg altid sørget for at begrænse mig, understreger Poul Heichendorff. Hver evig eneste gang jeg ser et værksted. der skriver: »Her laves alle motorer«, så leder jeg efter tilføjelsen: »Men ikke lige godt.« Den
klassiske tuner Poul Heichendorft, 52 år, mekanikermester, selvstændig
siden 1972. Har arbejdet på tuningsafdeling i Abingdon og Ford's
motorsportscenter i Boreham. Første tuningsprojekt: Jørgen Fogs Morris
Cooper 997 til Roskilde Ring i 1962. Vildeste projekt: Morris Cooper S
1275 motorer, der yder 125 hk rent. Mest spændende projekt: At tune
Toyota Corolia 1,6‑liters 16 ventilede op fra grunden til Erik Høyer
og John Nielsen. Privatbil:
Morris Cooper S 1275 årg 1974. Firma:
MPH Service, Glerupvej 10, 2610 Rødovre. Tlf. 44 53 30 03. Fax 44 53 40 04.
|