Tre veje til mere power

Danmarks tre bedste tunere jagter det samme mål. Men midlerne til at opnå  en smidig og
kraftig motor er forskellige for den klassiske håndværks
-tuner, computer-freaken og
turbo
specialisten. Men ét stykke værktøj har de tre motor-troldmænd til fælles: Computeren.
Vi mødte de tre tunere i deres værksted til en snak om detaljer, principper og junk
tuning.


Side 1     Side 2     Side 3

Poul Heichendorff:

Flowet fortæller mig alt

Når jeg tuner en motor prøver jeg at finde dens inderste væsen og søger balance og sammen­ hæng i tingene. Man kan ikke bare gå blindt efter hestekræfter. En motor skal også have et fornuftigt drejningsmoment for at virke tilfredsstillende, siger »Lille Poul« Heichendorff, der altid har været de fine detaljers mester. Hans tryllestav er den store amerikanske Super Flow 300 Flowbench, som giver indblik i tuning fra én specifik side, nemlig luftgennem- strømningen i topstykket.
- Og jeg har nu altid godt kunnet li' at arbejde med topstykker, indrømmer Poul Heichendorff og napper et nyindløbet brev fra telefaxen, adresseret »Dr. Heiken«. Flowmeteret kan beregne enhver motors potentiale. Det sker ved indtastning af data i apparatets styrecomputer, hvorpå der suges luft igennem topstykkets kanaler.
Bænken har 12 el-motorer, som kan suge omkring 100 liter luft i sek. næsten uanset modstanden. Det er nok til at aftvinge topstykket de allerminste hemmeligheder, og nu kan motorens procentvise udnyttelse af potentialet aflæses direkte.

Ved at suge luft gennem topstykket viser flow-bænken, om motoren skal have bearbejdet indsugningskanaler, ændret knast eller større ventiler.

 - Tuning drejer sig jo om at få puttet så meget luft som muligt ned i dine cylindre, og her viser flowmeteret, om det eksisterende topstykke udnytter sit potentiale godt nok, fortæller Poul Heichendorff.

- Jeg kan simulere enhver løftehøjde af ventilerne og se, om det kan betale sig at sætte større ventiler i topstykket, eller om det er bedre at beregne en ny knastaksel med højere løftetider til de bestående. Og når vi kommer dertil, begynder det at blive virkelig interessant.
- På gruppe N-motorer, hvis specifikationer ikke må ændres, kan jeg i stedet sammenligne flere topstykker og finde dem med det bedste flow  men flowtesten giver naturligvis ikke hestekræfter i sig selv. Den giver ideer til tuning og følger navnlig arbejdet op ganske præcist, siger Heichendorff.

Pouls motorer er altid præget af omhyggeligt håndværk, for det er ikke for ingenting, at han stadig har sit sølvmedalje-diplom fra svendeprøven hængende.

- Den håndværksmæssige side af tuningsarbejdet har ændret sig, siden vi startede i tresserne. Det er fx yt at polere topstykker i kanalerne. Det var en misforståelse, som kostede mange arbejdstimer.
- Kanalerne skal være lidt rå, ellers får vi ikke den forstøvning af brændstof-dråberne, som skal til for at give en ordentlig forbrænding. Det fineste, der må slibes med, er korn 60 på slibevifter, det samme som at lade sporene efter en hårdmetal-fræser stå. Derfor er et Heichendorff topstykke ikke så flot som i gamle dage. Men det er mere effektivt, fordi arbejdet er testet i flow-bænken, og dermed er resultatet også mere tilfredsstillende for mig, indrømmer Dr. Heiken

.

- Jeg synes stadig, vi kan komme imponerende langt med den traditionelle sugernotor-tuning. Og jeg arbejder lige nu på nogle motorer til Toyota’s rallybiler, hvor der skal findes flere heste uden at formindske drejningsmornentet: Sådan en Toyota 1,6-1iters motor med 16 ventilet topstykke kan vi få op fra 126 hk til 186 hk, når vi bruger hele registeret: Skrappere knastaksler, bearbejdet topstykke, større ventiler stålkrumtap og -plejlstænger, smedede stempler, intens kontrol af tolerancer osv. Faktisk har dynamometret været oppe og ringe med over 200 hk, men de skal lige prøves i praksis, beretter Poul Heichendorff.

Hvor Poul har computeren til at lagre sine test-resultater, bruger han stadig gammeldags metoder til at gemme sine tuningsdetaljer. Alle bliver noteret ned i hånden og fotograferet og indgår i en diger samling af tuninger. Og der er mange, som gerne vil kikke med:

 - Da Erik Høyer og John Nielsen kørte gruppe A-løb med Toyota Corolla 1600 for nogle år siden, blev der nedlagt protest på motoren i Belgien. Det var bestilt arbejde, for mine langdistanceløbs-motorer er ikke specielt de hurtigste. De arbejder med bedre moment og er lavet til at holde. Men der var et fluepapir af konkurrenter, da motoren blev skilt ad. De skulle lige hen og have ideer alle sammen.

 -De mange gruppe N- og formel Ford-motorer, jeg har lavet til racerløb, er trods alt så bundne af reglementer, at jeg en gang imellem savner en landevejs-motor at tune på. Det er jo her, jeg kan eksperimentere. Men på den anden side har jeg altid sørget for at begrænse mig, understreger Poul Heichendorff. Hver evig eneste gang jeg ser et værksted. der skriver: »Her laves alle motorer«, så leder jeg efter tilføjelsen: »Men ikke lige godt.«

Den klassiske tuner Poul Heichendorft, 52 år, mekanikermester, selvstændig siden 1972. Har arbejdet på tuningsafdeling i Abingdon og Ford's motorsportscenter i Boreham. Første tuningsprojekt: Jørgen Fogs Morris Cooper 997 til Roskilde Ring i 1962. Vildeste projekt: Morris Cooper S 1275 motorer, der yder 125 hk rent. Mest spændende projekt: At tune Toyota Corolia 1,6‑liters 16 ventilede op fra grunden til Erik Høyer og John Nielsen. Privatbil: Morris Cooper S 1275 årg 1974. Firma: MPH Service, Glerupvej 10, 2610 Rødovre. Tlf. 44 53 30 03. Fax 44 53 40 04.