Tre
veje til mere power
Danmarks
tre bedste tunere jagter det samme mål. Men midlerne til at opnå en
smidig og
kraftig motor er forskellige for den klassiske håndværks-tuner, computer-freaken og
turbo
specialisten. Men ét stykke værktøj har de tre motor-troldmænd til fælles: Computeren.
Vi mødte de tre tunere i deres værksted til en snak om detaljer, principper og
junktuning.
|
Benny
S. Christensen: Turbo
giver mest for pengene Der
er ikke noget, som overgår en turbolader. Den giver en motortuning, hvor
din kone kan bruge bilen til almindelig husholdnings-kørsel, mens du
stadig har over 240 hk at lege med, siger Benny S. Christensen fra Ejby
på Fyn, der kan køre 0,75 sek. hurtigere end Alessandro Nannini på
JyllandsRingen med sin turbodrevne BMW 318i Special Saloon Car. -
Hvis man vil have virkelig mange heste for billige penge, så er turbo
vinderen. Men dermed ikke sagt, at turbo-tuning er billig. Det koster 60-
100.000 kr. at få installeret turbo, så det virker og holder. Men så er
effektforøgelsen måske også på 100 pct., lover Benny og forklarer
prisen således: Turboen koster måske 20.000 kr. Men den kræver et
førsteklasses indsprøjtnings- og motorstyringssystern, som koster de
næste 25-30.000 kr, Derudover skal udstødningssysternet skiftes til en
større dimension. Topstykket skal bearbejdes til kugleform for at
nedsætte kompressionen, men til gadebrug behøver man ikke at skifte
knastaksler. -
Dertil kommer oliekøler og vandkøler, og der skal helst monteres
intereooler. Alt samles med håndlavede beslag og rørforbindelser. Sådan
løber regningen op, forklarer Benny Christensen. -
Jeg har set mange billige turbotuninger. De virker godt nok til lidt
boulevard-kørsel. Men kører du på langtur, står du som regel med et
brændt stempel inden Hamburg, fordi benzintilførslen er så primitiv, at
en af cylinderne bliver snydt.
|
Uden
for værkstedet i Ejby på Fyn står desuden en BMW 318i fra 1983 med
turbo. Den er beviset på Bennys påstand om holdbarheden, BMW'en har
kørt 108.000 km med turbo-tuning og viser ingen tegn på træthed. Inden
turboen kompå viste tælleren 60.000 km. Men
Benny Christensen har ikke begrænset sig til turbo'erne og har netop
investeret i en programmerbar amerikansk prøvebænk, der kan bremse op
til 1200 hk. Måleresultaterne
fra bænken lagres som data og kan bagefter analyseres som 3D-kurver, og
parametrene kan justeres. Prøvebænken skal fremover bruges til at
optimere motorstyrings-enheder med. Benny Christensen samarbejder med NAAK-trim i Aars om programerbare motorstyrings-enheder. Så inden længe vil han kunne optimere en række populære bilmotorer i prøvebænken. Ud fra det kan der laves ægte chip-tuninger, hvor den programmerbare chip passer ned i æsken til den gamle og senere kan omprogrammeres, hvis motoren ændrer opførsel.
|
-
På den måde får chip-tuning en helt anden betydning. Normalt er chip-tuninig
penge lige ud ad vinduet. De færdige tunings-chips giver en højere
tænding og måske lidt mere benzin, fordi de fleste motorstyringer er for
hurtige til at skrue ned for tændingen, når bankesensoren reagerer. Men
jeg har oplevet, hvordan vi på rullefeltet kan finde 15 heste mere og
forbedre benzinforbruget. Det har jeg brugt feltet til længe, og med
bænken bliver arbejdet mere præcist, siger Benny Christensen. Men
almindelig tuning til gadebiler fatter han ikke. -
Motoren kører jo altid med højt kompressionsforhold og en skrap knast,
der trækker på de sidste omdrejninger. Det tærer hele tiden på motoren
og gør den for vild at køre. Og så bliver bilisterne ofte snydt, For
nylig havde jeg et eksempel på en, som havde ofret 20.000 kr. på
knastaksler og udblæsningssystem uden sammenhæng, og der var ikke vundet
så meget som en halv hestekraft. Sådan noget gør bilister, fordi de bliver lokket med en masse urealistiske løfter om flere hk - men »skråt op« med hestekræfterne, se at få noget drejningsmoment til gadebilen, det er noget, der virker. Turbo-tuneren
|