Tre
veje til mere power
Danmarks
tre bedste tunere jagter det samme mål. Men midlerne til at opnå en
smidig og
kraftig motor er forskellige for den klassiske håndværks-tuner, computer-freaken og
turbo
specialisten. Men ét stykke værktøj har de tre motor-troldmænd til fælles: Computeren.
Vi mødte de tre tunere i deres værksted til en snak om detaljer, principper og
junktuning.
Perfekt kontrol, det er Ole Buhls tuningsideal. Han
kontrollerer begivenhederne med hundreddele sek. præcision inden i sine
rally og racermotorer med en bærbar pc, der rummer det italienske EFI
Engine Management System. Bid mærke i, at nu hedder det ikke tuning længere.
Det hedder management, og det er lige, hvad det er: Perfekt styring og
kontrol. Motoren
overvåges i real time på Ole Buhls bærbare pc: Øverst ses gasspjældvinkel
og omdrejninger, derpå bl.a. en række temperaturer og indsprøjtningstid. Jo, det er imponerende med den effekt, når vi ser på motorens
specifikationer. En 3-hovedlejers stødstangsmotor med otte ventiler, som
har en literydelse på 106 hk. Og når den kører forbi, lyder den som en
M3'er! siger Ole Buhl. Men
Buhls største tilfredsstillelse ved arbejdet med Skoda er alligevel, at
teamet til dato ikke har haft havari på én eneste komponent. 0g det er
helt klart den nøjagtige styring af motoren, der tjener sig hjem hér,
vurderer han. Men det er selvfølgelig ikke kun Skoda'er, han har indlagt sig fortjeneste med. Han har tunet rallycrossbiler til Norge, hvor Jan Arthur Iversens Ford Escort Cosworth yder i nærheden af 700 hk med turbo uden havari siden 1992. Ude i Europa er han i øjeblikket involveret i en række
Lancia Integraler og forhandler med to bilfabrikker om næste sæson.
|
Installeringen af EFI-managementsystemet indebærer,
at vi sætter føler på krumtappen og knastakslen til at tælle
omdrejninger og krumtapvinkel, fortæller Ole Buhl. Desuden sidder der en lambdasonde i hvert udstødningsrør
til at kontrollere blandingen. Indsprøjtningssystemet melder elektronisk
tilbage med gasspjæld-vinkelen, og elektronikken dirigerer selv indsprøjtnings-tid
og fase, dvs. længde og begyndelsestidspunktet. - Systemet omfatter kontaktløs tænding, hvor vi både
kan kontrollere tændingstidspunktet og optimere tændspolernes ladetid
individuelt for hver cylinder. Vi måler luft-, vand-, benzin- og
olietemperatur samt lufttryk, ladetryk for turbo'er og benzintryk. - Det hele begynder på fabrikkens rally- afdeling,
hvor motorerne bygges op og sættes i prøvebænk til en intens justerings-procedure.
Herfra registrerer og gemmer systemets datalog alle målinger, som vi så
kan trække ud som kurver på computerens farveskærm. Og så begynder det
sjove med at justere. Enhver funktion kan trækkes ud i kurvefom, og
derefter kan man rette værdierne efter behag. Hvis motoren fx viser sig
at få for mager blanding ved 4500 o/m, rettes blandingskurven til en højere
værdi, hvorpå managementsystemet glatter kurven ud. forklarer Ole. Operatøren kan selv vælge, hvor i omdrejningsområdet
computeren skal lægge sine 32 kontrolpunkter. De kan lægges med få
hundrede omdrejningers mellemrum i kritiske omdrejningsområder for at
sikre præcis overvågning og justering. Nu lyder det alt sammen så
enkelt, og det er det vel også for de indviede. Men vejen til de
indviedes rækker er lang:
|
- Jeg kom ind på de elektroniske indsprøjtningssysterner,
da markedet for min import af Dell'Orto-karburatorer faldt bort på
halvandet år. Og jeg ofrede to år af mit liv på at sætte mig ind i alt
det her - det er kun virkelige computer-nørder, der kender lyden af et
tastatur, når panden rammer det midt om natten! - Men det går naturligvis ikke uden den grundlæggende
erfaring i motortuning. Den redigerbare motorstyring er blot en hårfin
udgave af karburatorens og tændingens stilleskruer for 20 år siden. Mine
kunder tror jo, jeg er mærkelig, nårjeg finder et problem på pc-skærmen,
lukker øjnene og sætter mig tilbage i stolen. Jo, for jeg skal lige prøve
at forestille mig, hvordan motoren har det ved 6000 omdrejninger! - Ja, det er underligt, for jeg har naturligvis
altid ment, jeg var genial. Men nu er der også andre mennesker, der synes
det, siger Ole Buhl og prøver at se alvorlig ud. - Jeg er glad for, at jeg er havnet i en
specialiseret niche, for jeg er forarget over al den krimskramstuning, der
tilbydes. Chip-tuning! De lover effekt-forøgelser på 15-20 heste mere
ved at sætte en ny chip i. Det er dybt useriøst. Det kan ikke engang
lade sig gøre med et helt nyt indsprøjtningssystem! Jeg har ikke nogen favorittuning, men kan godt lide turbomotorer. Arbejdsmæssigt er jeg dog ligeglad. Der er en udfordring i alt. Små motorer mest. Her er det mere væsentligt med fem til seks heste fra eller til, og det er sjovere at få dem til at gå bedre. Computer-tuneren Ole
Buhl, 39 år, akademiingeniør. Arbejdet med import af tuningsdele og
tuning siden 1979. Tilknyttet Skoda Racing's VM-rallyteam.
Første tuningsprojekt: Fiat 850 landevejsbil i 1978. Vildeste projekt:
Jan Arthur Iversens Ford Cosworth med 700 hk. Mest spændende projekt: Det
er altid det seneste, for her er der nye problemer at løse. Lige nu er
det forhandlinger med to fabrikkers motorsportsafdelinger. Privatbil: Alfa
Romeo 75 1988. Firma:
Ole Buhl Racing, Sandbjergvej 33,
2970 Hørsholm. Tlf.
42 89 30 55. Fax 45 66 10 15.
|